Det kan blive rent rodeo

V65 Aalborg: Bent Svendsen forudser, at der bliver offentsivt i Travliga-finalerne

Bent Svendsens bedste chance i Travliga-finalerne er Rockefeller, som han sidst i marts vandt Ekstra Bladet V65-mesteren med. (Foto: Lasse Jespersen)
Bent Svendsens bedste chance i Travliga-finalerne er Rockefeller, som han sidst i marts vandt Ekstra Bladet V65-mesteren med. (Foto: Lasse Jespersen)

- Der bliver tryk på. Alle tror, at de kan vinde.

Sådan forudsiger den regerende Danmarksmester, Bent Svendsen, finalestævnet i Travligaen søndag eftermiddag i Aalborg.

Der er nemlig store førstepræmier i finalerne - fra 45.000 op til 100.000 kroner i Liga 1.

- Jeg tror, at det bliver helt vildt. Der er gode penge og gode løb med gode heste. Hestene er kvalificeret over en lang periode, og der er rigtig mange heste, der er vokset i klasserne undervejs, siger Bent Svendsen.

Han henviser til, at Liga 5, der er for heste under 50.000 kroner - nu får deltagelse af heste, der er tæt på at have tjent 100.000 kroner - det var dem, der kvalificerede sig først.

Se også: Travligaen: Jensen stikker af

Som alle andre vil Bent Svendsen også gerne have del i de gode præmier.

- Min største vinderchance er Rockefeller i Liga 3. Hesten har dokumenteret form, og jeg tror, at der bliver tryk på løbet. Lidt ligesom da vi kørte Ekstra Bladet V65-mesteren i Odense. Derfor kan jeg denne gang vente med at køre til der mangler 800-900 meter af løbet, men det er gode heste, vi møder, siger Bent Svendsen.

Sigurd er lettet
Han har også tiltro til, at Sigurd klarer sig godt i Liga 5.

- Jeg laver nogle små ændringer på ham. Han kommer til at gå mede aluminiumssko i stedet for jernsko, og så kommer han i halvåbent hovedlag. Jeg kan ikke andet end tro på ham, når han er med. Sidste gang sad vi fast, og da vi endelig kom ud, kunne vi ikke indhente de forreste. Jeg gik ikke amok på ham, for denne her opgave er vigtigere, siger Bent Svendsen.

- Jeg har i alt tre heste, som jeg ville sætte på en V65-kupon. Den sidste er Super Mario. Han er gemt til den her opgave, for 2600 meter er lige ham. Han har fordel af overpace, og han er tunet efter sin løbspause, siger Bent Svendsen.

EKSTRA BLADETS V65-FORSLAG
Aalborg, søndag 13. april

V65-1: 3-2-5-4

V65-2: 6-8-5

V65-3: 10-3

V65-4: 9

V65-5: 6-9

V65-6: 2

48 kroner

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer