Juul jagter liga-finalerne

V65 Charlottenlund: Allerede søndag kan travikonet sikre sig plads til løbet om 50.000 kr.

Steen Juul er på vej til travliga-finalerne i Aarhus. De køres samme dag, som der er Jydsk 4-årings Grand Prix. (Foto: Jonas Olufson)
Steen Juul er på vej til travliga-finalerne i Aarhus. De køres samme dag, som der er Jydsk 4-årings Grand Prix. (Foto: Jonas Olufson)

Travligaen går påskesøndag ind i årets anden runde.

Nu sigter trænere, kuske og heste mod finalerne i forbindelse med Jydsk 4-årings Grand Prix i Aarhus i begyndelsen af juli.

En sejr ligner direkte kvalifikation, og det vil Steen Juul udnytte, når de to første indledende løb køres i Charlottenlund.

Det er særligt Thunder Peak (1 i V5-2), som han sætter forhåbninger til i Liga 4.

– Hesten gik godt i seneste starter. Jeg er tilfreds med den igen, for i forrige start gik det helt galt.

– Nu er alt normalt igen, siger Steen Juul.

Der er kun otte heste i løbet. Medfavoritten Leave’m All Behind starter med nummer syv, men det giver umiddelbart ingen fordel til Steen Juul.

Se også: Tilbage i gammelt udstyr

– Der er heste i løbet, der er mere starthurtige end de to heste, så det kan både være en fordel og en ulempe at være ved indersporet. Det afhænger af de andre i løbet, siger Steen Juul.

Mere stabil end super
I Liga 3 kører Steen Juul Supercool Langkjær.

– Det er en jævn og stabil hest. Den er ikke helt super, men jeg tror alligevel ikke, at den er helt væk, siger travkusken.

Lykkes det Steen Juul at få heste med i finalerne, så bliver det første gang, at han deltager i Travligaens finaler.

Han stillede nemlig ikke op i de netop afholdte finaler i Aalborg.

– Jeg havde ikke rigtig nogle heste, hvor det passede. Det kommer til at virke mere naturligt for vores heste i Aarhus.

EKSTRA BLADETS V65-FORSLAG
Charlottenlund, søndag 20. april

V65-1: 6-7-8

V65-2: 7-1

V65-3: 4-3

V65-4: 2

V65-5: 2

V65-6: 3-8-7-5

48 kroner

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer