Vi blev kørt direkte ned

V65 Aalborg: Bent Svendsen var arrig, da han kom i stald efter Liga 4-finalen

Bent Svendsen fik ingen Liga-sejre med hjem fra Aalborg. (Foto: Lasse Jespersen)
Bent Svendsen fik ingen Liga-sejre med hjem fra Aalborg. (Foto: Lasse Jespersen)

AALBORG (Ekstra Bladet): - Jeg blev kørt direkte ned.

Bent Svendsen var rasende, da han kom tilbage til staldområdet efter Liga 4-finale i Aalborg.

Bag Super Mario anede han vinderchancer, da han galopperede på sidste langside. Han havde netop sendt sin hest fremad.

Skive-kusken var ikke i tvivl om, at det var Kenneth Andersen bag Ronja Stensbæk, der var skyld i Super Marios galop.

- Jeg føler ikke, at det var min skyld, sagde Kenneth Andersen til Esktra Bladet.

- Jeg lavede ikke noget forkert. Jeg havde kørte i tredje spor i 20-30 meter, da Bent Svendsen kommer kørende. Fordi han har mest fart på, har han altså ikke lov til at tage mit spor.

Se også: Tre lige på målstregen i Liga 1

Det var dog ikke en forklaring, som hjalp på Bent Svendsens humør.

- Det har Kenneth Andersen ingen forstand på. Han rykker sin hest ud med sådan en sidevind. Han kørte lige ud i Super Mario, der ellers var godt gående, sagde Bent Svendsen.

Sigurd var chanceløs
Bent Svendsen havde også sejrsambitioner i Liga 5 bag Sigurd, men her måtte han se Rex Hellebjerg og Flemming Jensen køre forbi i opløbet.

Skive-kusken havde ført løbet, men i opløbet blev der plads til Rex Hellerbjerg, der havde ligget på lur bag førerhesten.

Se også: Ligasejr nummer to til Flemming Jensen

- Det var umuligt at holde den inde, så jeg tog chancen forsøgte at køre væk. Jeg kunne ikke have gjort det anderledes, og Sigurd gik igen et fantastisk løb, siger Bent Svendsen til Ekstra Bladet.

V65-RESULTATET Aalborg, søndag 13. april

Løb

Vinder

Udgåede

V65-1:

3 Razzmina

V65-2:

1 Rex Hellebjerg

V65-3:

4 Phantom K D

V65-4:

8 M T Follow Me

V65-5:

6 Rocky PH

V65-6:

2 O'Grady

Gevinst for seks rigtige: 2230 kroner

Gevinst for fem rigtige: 40 kroner

0 kommentarer
Vis kommentarer