Alt flyder for Stelton

V65 Skive: Jeppe Juels stjernetraver gjorde alle andre til statister i 5-årseliten

I opløbet var der kun en hest tilbage i 5-årseliten. Det var Stelton og Jeppe Juel. (Foto: Lasse Jespersen)
I opløbet var der kun en hest tilbage i 5-årseliten. Det var Stelton og Jeppe Juel. (Foto: Lasse Jespersen)

SKIVE (Ekstra Bladet): Som han sad der i kafferummet inde i stalden, lignede Jeppe Juel langt fra det, han var.

Dagens store triumfator på Skive Travs Muskterdag.

Jobbet var klaret. Overdelen af køredragten var smidt. Selerne hang neden for buksekanten, og det samme gjorde mundvigen, der tre gange tidligere på dagen havde smilet til publikum efter sejrene med Stelton, Open og Rive Gauche.

Ved siden af ham sad dansk travs sportschef Flemming Sunn i sit jakkesæt og talte om Copenhagen Cup, som Orali netop var udtaget til, og om hurtigløbet i Derbyweekenden til august. Jeppe svarede kort - som om tankerne stadig var ude på travbanen.

Se også: Jeppe Juel sagde ja til Copenhagen Cup

Men den nordjyske travtræner var bare lettet - og udmattet.

- Nu er jeg bare landet. Jeg har været så fokuseret. Der er meget, der er gået op i en højere enhed i dag, og der er mange omkring mig, der har andel i den her succes. Trine, der passer hesten, har drømt om den her start i flere dage, sagde han mest henvendt på Stelton.

Seks sejre i træk
Den femårige travhest, der skulle have givet ham derbysejren i august, men den dag blev totalt smadret af italienske tyveknægte, der natten til det store løb brød ind og stjal sulkyer for sekscifrede beløb.

Se også: Jagter Tarok-rekord fra 1977

Siden har Stelton ikke tabt et travløb. Den tog fem imponerende sejre, inden den i december gik på vinterferie. Søndag vendte hesten tilbage til noget af en opvisning i Skive.

Derbyvinderen Stand And Deliver og den tyske sejrshest Banks blev forvandlet til statister.

- Efter den sidste træning sagde jeg til mine staldfolk, at nu kan vi ikke træne ham bedre. Det er kun løbene, der kan flytte ham. Jeg er sikker på, at han er bedre, når han starter om 14 dage i Femårseliten på Copenhagen Cup-dagen.

- I dag kunne jeg mærke, at det rigtig flød for ham. Han blev ved med at trække. Flere af de andre kuske har sagt til mig, at de aldrig har set noget lignende. De blev allesammen sat af. De troede, at deres heste løb langsomt, men når de så kiggede ned på deres stopure, så kunne det se, at det gik rigtigt hurtigt. Det siger lidt om, hvor god han var, siger Jeppe Juel.

Se også: Jeg frygtede at sidde i sækken

Klar til større scener
Stelton virker klar til at indtage større scener end Skive Trav. Men Jeppe Juel holder stædigt igen, og han sender Orali ud i eliteløbet Copenhagen Cup i stedet for sin nye stjerne.

- Vi har femårsløbene som målet i år. Vi vil gerne med i Jubilæumspokalen på Solvalla senere på sæsonen. Men når jeg kigger rundt i Europa og ser de andre femårige heste, så virker de faktisk bedre, end de ældre i eliten. Også fordi, at de er unge og kommer med nye kræfter. Se bare Solvato, der vandt Olympiatravet lørdag. Den er også kun fem år. Derfor bliver vi hele tiden nødt til at stikke en finger i jorden, siger Jeppe Juel.

Han afbrydes af sin datter, der kommer ind i rummet. Denne lille pige er træt. 14 travløb tager hårdt på en pige, der endnu ikke er begyndt i skole. Hun vil gerne hjem. Det vil far også.

- Vi kører hjem nu skat, siger han.

V65-RESULTATET Sklve, søndag 27. april

Løb

Vinder

Udgåede

V65-1:

5 Shaggy

V65-2:

7 Rive Gauche

V65-3:

8 Triton Sisa

6

V65-4:

5 Therumoursaidfire

3

V65-5:

10 Ophoto Brogård

4

V65-6:

1 Stelton

Gevinst for seks rigtige: 422 kroner

Gevinst for fem rigtige: Jackpot

0 kommentarer
Vis kommentarer