Hestene blev slagtet

Hestesporten blev den store taber i det nattens forlig om fordelingen af tipsmidlerne

De danske væddeløbsheste skal være urolige for fremtiden. (Foto: Henrik Schou)
De danske væddeløbsheste skal være urolige for fremtiden. (Foto: Henrik Schou)

Hestesporten i Danmark er presset mere end nogensinde.

Mens politikerne roser nattens forlig om fordelingen af tipsmidlerne, så sidder hestesporten tilbage som den store taber. Allerede næste år mister de firebenede 15 millioner af de 97,6 millioner, der ydes i tilskud nu som en del af en gammel aftale, hvor væddeløbsbanernes spil gik til Danske Spil. Så går det gradvist nedad med fem millioner om året, indtil det samlede årlige tab vil være på 30 millioner i 2018

Henrik Friis, der er direktør for Danske Hestesport, har i den seneste tid haft travlt med at tale med politikere.

Se også: Dit bud: Vinderen af Copenhagen Cup

Hvordan har du sovet i nat?

- Jeg har sovet godt. Bortset fra at min lille pige har holdt mig vågen seks gange.

- Jeg er to delt i det spørgsmål. Det er selvfølgelig træls at miste pengene. Det får konsekvenser, men vi har fået en mulighed for selvstændighed. Vi skal ud og finde nye samarbejdspartnere, der kan løfte sporten. Så jeg ser fremtiden som lys.

Ligger hestesportens som den har redt?

- Nej. Det synes jeg ikke. Historisk set har sporten været tvunget ind i den her aftale, men tiderne har ændret sig. Lotto-omsætningen er faldende, og havde den preformet, så var det her aldrig sket.

Se også: Flere lækkerier end hos Blomsterberg

I mister 30 millioner kroner. Har I gjort det godt nok?

- Ja. Det synes jeg. Udgangspunktet var, at vi ville miste 30 millioner kroner i år 1. Det har vi forhandlet til den her aftale. Men jeg gider ikke klappe mig selv på skulderen. Jeg er selv pissetræt af det her. Jeg havde håbet, at vi kunne have bevaret det nuværende tilskud i tre-fem år, så vi havde været gunstige samarbejdspartnere.

Hvilke konsekvensker får denne aftale i 2015?

- Det kan jeg ikke svare på nu.

Er der stadig otte væddeløbsbaner i Danmark, når vi går ind i 2016?

- Det kan jeg ikke udtale mig om nu.

I skal spare 30 millioner kroner. Kan det lade sig gøre?

- Det er klart, at det er svært. Det kan alle regne ud. Mit udgangspunkt er, at vores opdrættere, de aktive og vores interessenter skal mærke det her mindst muligt, men alle vil blive ramt.

Hvordan ser du Hestesportens fremtid?

- Nu skal jeg ind og nærlæse aftalen. Jeg håber, at vi kan opnå en selvstændighed, så vi kan leve af vores egne penge. Der er store muligheder sammen med de andre nordiske spilleselskaber inden for hestesporten. Man kan bare se på deres resultater. Jeg tror, at vi med selvstændighed hurtigt kan komme på niveau med nu.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer