Årets travhest er fundet

Galla: Tano Bork blev ved Hestesportens Galla kåret som Årets Travhest

Birger Jørgensen modtog travsportens ærespris - blandt andet for sine 27 landschampionater. (Foto: KM Foto)
Birger Jørgensen modtog travsportens ærespris - blandt andet for sine 27 landschampionater. (Foto: KM Foto)

NYBORG (Ekstra Bladet): Det blev den kun treårige travhest, Tano Bork, der travede afsted fra Hestesportsns Galla på Hotel Nyborg Strand med titlen som Årets Travhest.

GENOPLEV EKSTRA BLADETS LIVEDÆKNING FRA GALLAEN HEROVER

Anpartshesten fra Christian Lindhardts træningsstald i Skive har gennem hele året vist stærke præstationer. Den indledte sæsonen med sejr på Musketerdagen i Skive, og i efteråret vandt den Avlsløbet også på hjemmebanen, og EM for Treårige Travheste i Oslo.

En sjælden bedrift af en danskfødt travhest.

- Alt gik op i en højere enhed ved EM-løbet i Oslo, sagde Christian Lindhardt på scenen i Nyborg.

Alt gik op i en højere enhed ved EM-løbet i Oslo

Og så fulgte en mere humoristisk vinkel på prisen.

- Jeg er rigtig glad for prisen. Især fordi, at det havde været kedeligt, hvis kun Christina var kommet hjem med en pris, sagde træneren med henvisning til, at hustruen blev kåret som årets ridetrav-rytter.

Hæder til Birger
Inden for travsporten var der ikke de store overraskelser. Flemming Jensen blev som ventet årets travtræner. Birger Jørgensen tog igen titlen som årets travkusk. Aarhus-kusken modtog også Årets Ærespris for sine nu 27 landschampionater.

HESTESPORTENS GALLA

Følgende har vundet priser:

Trav:

Årets Travhest: Tano Bork

Årets 2-åring: White Russian

Årets 3-åring: Tano Bork

Årets 4-åring: Stelton

Årets ældre travhest: Montgomery Hill

Ærespris: Birger Jørgensen

Årets Travtræner: Flemming Jensen

Årets Travkusk: Birger Jørgensen

Årets Amatørtræner: Peter Rudbeck

Årets Amatørkusk: Mads Petersen

Årets Opdrætter: Niels Juel

Årets Komet: Jeppe Rask

Årets Montéprofil: Christina Lindhardt

Årets Staldmand M/K: Kristina Bach

GALOP:

Årets galophest: Annaboda

Årets 2-åring: Harbour Light

Årets 3-åring: Annaboda

Årets Ældre Hest: Jubilance

Årets Galopjockey: Nicolaj Stott

Årets Galoptræner: Bent Olsen

Årets Amatørtræner: Susanne Johansen

Årets Amatørrytter: Lea Olsen

Årets Opdrætter: Stutteri Hjortebo

Årets Komet: Rikke Rohbach Bonde, Pernille Thim, Liv Nielsen og Sabina Gammelgård (dødt løb)

Stormagasinet Sallings Rytterkonkurrence: Lea Olsen

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub