Sejr til Ekstra Bladets Travklub

V65 Charlottenlund: Race Cowboyland blev gemt og gemt - og så dukkede den op i opløbet

Morten Friis og Race Cowboyland vandt efter en heftig slutspurt. (Foto: Lasse Jespersen)
Morten Friis og Race Cowboyland vandt efter en heftig slutspurt. (Foto: Lasse Jespersen)

CHARLOTTENLUND (Ekstra Bladet): Ekstra Bladets Travklubs Race Cowboyland brugte sine kraftige slutspurt i Liga 2-løbet på Charlottenlund Travbane lørdag aften, og så blev det til en sejr.

Det så ellers surt ud for anpartshesten midt i løbet. Morten Friis fik fra start placeret hesten i indersporet - først som anden hest i indersporet, men løbet fik hele tiden nye frontheste, og på et tidspunkt lå den placeret som sjette hest i indersporet - pakket godt inde mellem konkurrenter.

Sådan gør du:

Sådan tegner du dig for en anpart

Men i opløbssvinget løste det sig. Den lå sidst - men den rundede alle på vejen mod målet.

- Det hele blev lidt forkert, men han har en heftig speed, og så gik det vores vej, sagde Morten Friis i sejrsinterviewet.

Tophest direkte tilbage med sejr

Han tror meget på Race Cowboyland.

- Det her er en hest, der rækker uhyggeligt langt. Allerede da vi fik den, så sagde Kenneth Andersen til mig, at det bliver en hest, som vi bliver glade for. Det er vi nu, sagde Morten Friis.

Han sender nu hesten på ferie.

- Den har startet lidt tæt på det sidste, og nu skal han slappe lidt af, sagde kusken.

Der var 20.000 kroner i førstepræmie til Ekstra Bladet Travklub.

V65-RESULTATET Charlottenlund, lørdag 25. januar

Løb

Vinder

Udgåede

V65-1:

9 Super Grace

V65-2:

1 Orali

V65-3:

10 Super Mario

9

V65-4:

5 S J's Toft

V65-5:

1 Race Cowboyland

11

V65-6:

8 Rocky Egedal

Gevinst for seks rigtige: 1957 kroner

Gevinst for fem rigtige: 119 kroner

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub