Første hest klar til Elitloppet

49 dage til Elitloppet: Franske Timoko har takket ja til invitationen

26. maj er den dato, som de fleste travsportselskere ser frem til.

Det er nemlig dagen for Nordeuropas største travløb: Elitloppet.

Søndag blev den første af de 16 deltagerheste præsenteret.

Det skete i det svenske TV4, hvor løbets sportschef, Tore Fyrand, afslørede, hvem som var den første indbudte.

Det blev den franske hest Timoko, som tidligere i år har vundet Grand Criterium de Vitesse. Se sejren på tv-klippet herover.

En mere indbudt til Olympiatravet
Søndag blev der også uddelt det sidste wildcard til Olympiatravets finale. Den finale, der indleder den skandinaviske storløbssæson, køres på Åby-banen lørdag 20. april.

Det sidste wildcard gik til den franske hoppe Roxana de Barbray, som i løbet af vinteren har været toer i Prix de Belgique.

De øvrige otte heste, der er klar til løbet er: Sebastian K., Persos Seaman, Bagley, Monster Drive, G.H. Nemo, Maharajah, Save The Quick og Commander Crowe.

Der er en plads tilbage. Den går til lørdagens vinder af den svenske Gulddivision. Her mødes Raja Mirchi, Quarcio du Chene og Juliano Rags.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

ELITLOPPET 26. MAJ 2013

Følgende heste er meldt klar til verdens største sprinterløb

Dato

Hest

Land

7. april

Timoko

Frankrig

21. april

Sebastian K

Sverige

21. april

Maharajah

Sverige

28. april

Shaq Is Back

Sverige

28. april

Nesta Effe

Italien

28. april

Mack Grace SM

Italien

28. april

Brad de Veluwe

Finland

5. maj

Arch Madness

USA

5. maj

Formula One

Finland

8. maj

Take My Picture

Canada

15. maj

Commander Crowe

Sverige

15. maj

Raja Mirchi

Sverige

15. maj

Panne de Moteur

Sverige

18. maj

Nahar

Sverige

18. maj

Amaru Boko

Sverige

18. maj

Friction

Sverige

Elitloppet køres med to semifinaler: Otte heste bag startvognen - fire går i finalen.

0 kommentarer
Vis kommentarer