Købte Mazda 323 for travgevinst

DM i V5: Førende deltager i konkurrencen har tidligere vundet stor gevinst på travbanen

Tommy Jonassen fører sammen med tre andre deltagere DM i V5. Der er en ny runde onsdag. (Privatfoto)
Tommy Jonassen fører sammen med tre andre deltagere DM i V5. Der er en ny runde onsdag. (Privatfoto)

Tommy Jonassen fra Skanderborg fører DM i V5 efter anden af de fem runder.

Onsdag eftermiddag afgøres runde 3 i Aalborg. Men travspilleren har endnu ikke bestemt, hvem han sætter sine krydser ud for.

- Jeg bruger normalt en halv time på det, men på onsdag er det svært. Det er DM for Travtrænere, og kuskene kender ikke hestene. Der vil jeg gå meget efter, hvem jeg ved, der er gode catchdrivere, siger Tommy Jonassen til Ekstra Bladet.

Dermed hentyder han til, at nogle kuske er vant til at køre fremmede heste. Han har selv to favoritter.

- Birger Jørgensen kommer man aldrig uden om, og så regner jeg også Bent Svendsen som en af de gode, siger 53-årige deltager i DM i V5.

Læs også:

Se også: Hver onsdag: Vind en Ipad Mini

I sin ungdom gik han meget til trav, men nu bliver det kun til travspil på danskespil.dk.

- For mange år siden, var jeg den eneste, der ramte et V5-spil i Aarhus. Jeg husker det, som var det i går. Jeg vandt 72.000 kroner, og jeg havde spillet for 72 kroner. Derved fik jeg råd til min første bil. Det var en Mazda 323, siger Tommy, der bor i Skanderborg.

Der er et rejsegavekort på 10.000 kroner til den samlede vinder af konkurrencen.

- Det er for tidligt at tænke på førstepræmien. Der er langt til mål, siger Tommy Jonassen.

Mere om DM i V5: ekstrabladet.dk/travdm

[[

EKSTRA BLADETS V5-FORSLAG
Aalborg, onsdag 27. marts
V5-1: 2-3-6-12
V5-2: 1-7-2-5-10
V5-3: 7-5-6
V5-4: 3
V5-5: 4-5
120 kroner

SE EKSPERTKUSKENES V5-FORSLAG I EKSTRA BLADET ONSDAG

]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Annonce:
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere