Gordon Dahl: Trist at se O'Grady

V65 Aalborg: Skive-træneren vandt to sejre over fik dermed oprejsning i en uge, hvor han så sin tidligere tophest i debut for anden stald

Gordon Dahl var dagens mand i Aalborg, hvor han vandt to sejre inden for V65-spillet. (Foto: Anders Brohus)
Gordon Dahl var dagens mand i Aalborg, hvor han vandt to sejre inden for V65-spillet. (Foto: Anders Brohus)

Gordon Dahl var den ene af to Skive-trænere, der dobbeltsejrede i V65-spillet søndag i Aalborg. Den anden var Bent Svendsen.

Dermed fik Gordon Dahl en opmuntring i en uge, hvor O'Grady - staldens tidligere toptraver - fik debut for Flemming Jensen.

VIND 10.000 I DM I V5 - TILMELD DIG HER

Skive-træneren mistede hesten sidst i 2012, og den sæsondebuterede med en andenplads på Åby-banen.

- Jeg synes faktisk, at det var trist at se. Hesten gik godt, men jeg forstod ikke rigtigt, hvorfor den skulle have alt det udstyr på. O'Grady manglede den udstråling, som hesten havde for os. Normalt ligner den en hest, der ejer hele banen, sådan synes jeg ikke, at den så ud nu, siger Gordon Dahl.

Se også: Tv: Otte heste lige på målstregen

To lette sejre
I Aalborg kom sejrene med Randy og SIF Mølgaard.

- Begge heste vandt meget enkelt. Randy var placeret som anden hest i andet spor. Jeg trak den ud til angreb på sidste langside, og så vandt den utrolig let - langt foran de øvrige, siger Gordon Dahl.

- Med SIF Mølgaard blev jeg siddende indtil opløbet, og den vandt rigtig let, siger Skive-træneren.

Der var jackpot i V65-spillet, og derfor blev udbetalingen 14.417 kroner for seks rigtige.

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

[[

V65-RESULTATET
Aalborg, søndag 3. marts

V65-1: 9 Safari K
V65-2: 1 Tinki Rune - udgået 4
V65-3: 7 Randy
V65-4: 2 Play On Flamingo
V65-5: 1 SIF Mølgård
V65-6: 4 Radetzky Lobell

Gevinst for seks rigtige: 14.417 kroner
Gevinst for fem rigtige: 200 kroner

]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Annonce:
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere