Derbyvinder på styrkeprøve

Frankrig: Sidste års danske derbyvinder får sin ilddåb i et fire kilometer-løb på den hårde Vincennes-bane

Repay Merci ved derbysejren i august. (Foto: Lasse Jespersen)
Repay Merci ved derbysejren i august. (Foto: Lasse Jespersen)

Der er 11 heste til start, når Repay Merci søndag eftermiddag kommer på sit liv hårdeste opgave.

Den danske derbyvinder 2012 deltager i Prix de Paris på Vincennes-banen. Løbet er hele 4150 meter, og det foregår på Vincennes-banen, der med sin store niveauforskelle er en af verdens hårdeste travbaner.

Charlottenlund-travbane, hvor Repay Merci vandt Dansk Trav Derby i slutningen af august 2012. Der var distancen 3000 meter på en bane, der i sammenligning er flad som en pandekage.

Men det er ikke kun distancen, der gør opgaven til den hårdeste nogensinde.

Modstanden er også ekstrem. Repay Merci møder blandt andre franske Ready Cash, der har vundet verdens hårdste travløb, Prix d'Amerique, to gange og svenske Maharajah, der begge gange har budt franskmanden op til dans.

Der er 200.000 euro (1,5 millioner kroner) i førstepræmie til vinderen.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

[

PRIX DE PARIS 2013

4. løb Vincennes, søndag 24. februar

1. Repay Merci - Knud Mönster

2. Soleil du Fosse - Thierry Duvaldestin

3. Juggle Face - Erik Adielsson

4. Roxana de Barbray - Dominik Locqueneux

5. Tiego d'Etang - Christian Bigeon

6. Quoumba de Guez - Jean Michel Bazire

7. Singalo - Louis Baudron

8. Save The Quick - Eric Raffin

9. Timoko - Jos Verbeeck

10. Maharajah - Örjan Kihlström

11. Ready Cash - Franck Nivard

]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere