Lærling blandt svende

V65 Odense: Kenneth Andersen er eneste jockey blandt 13 trænere i Ekstra Bladets V65-mester

Kenneth Andersen bakker op om løbet: Ekstra Bladets V65-mesteren. Han stiller også med O K Pellegrino, som Thomas Bonde kører. (Foto: Lasse Jespersen)
Kenneth Andersen bakker op om løbet: Ekstra Bladets V65-mesteren. Han stiller også med O K Pellegrino, som Thomas Bonde kører. (Foto: Lasse Jespersen)

5000 kroner. Det er ekstrapræmien til den kusk, der suser først over målstregen i Ekstra Bladets V65-mester søndag.

Det kan mærkes hos Kenneth Andersen, der er ene lærling blandt de 14 kuske i løbet. De øvrige kuske er uddannet og arbejder som travtrænere.

– Normalt får vi jo 10 procent af hesteejernes førstepræmie, så det er da klart, at i alt 6000 kroner vil pynte i en slunken jockey-økonomi, siger Kenneth Andersen, der kører Sensation (1 i V65-6) i løbet.

Selv om Kenneth Andersen har status af jockey, som er betegnelsen for staldmænd, der ikke selv har træneransvar, så kører han mange løb.

– I løbene føler jeg mig på lige fod med de andre. Jeg kører jo også flere løb end mange travtrænere. Generelt har vi det godt som kollegaer, siger 26-årige Kenneth Andersen.

Han kender alt for godt livet som smedelærling.

Hakkeorden
– Man har godt af at prøve at komme ind et firmas hakkeorden, siger Kenneth Andersen, der da også blev sat på plads i travsportskredse.

– Da jeg begyndte at køre løb som 16-årig, kunne jeg godt mærke, at der var nogen, der lige skulle sætte mig på plads. Det kan jeg godt forstå, for jeg er jo en type, der altid er lidt fremme i skoene, siger han.

Han er ansat hos sin far, Pauli, og sammen driver de træningsstalden i Aalborg.

– Min far bad mig om at tage en uddannelse, fordi travsporten er en usikker branche. Men jeg har arbejdet hos ham siden dagen efter, at jeg blev uddannet, siger Kenneth Andersen, der er klar på at overtage forretningen, når farmand går på pension.

Ingen armlægning
Søndag har Kenneth Andersen et vinderemne.

– Det ser godt ud, og jeg tror på vinderchance. Hesten har vist god form og har god kapacitet.

– Jeg vil af sted fra start, men den er ikke afhængig af spids, og jeg skal ikke til at lægge arm med Red Runner Morgan (2) om at føre hele vejen. Jeg ser Sensation som min bedste chance på dagen, siger Kenneth Andersen.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

[[

EKSTRA BLADETS V65-FORSLAG

Odense, søndag 10. februar

V65-1: 6-3

V65-2: 6-13-12

V65-3: 9-2

V65-4: 6

V65-5: 1-4

V65-6: 10-9-1

72 kroner

]]
[[

EKSTRA BLADETS V65-MESTEREN

Odense, søndag 10. februar

8. løb - 2140 meter

1 Sensation - Kenneth Andersen

2 Red Runner Morgan - Bent Svendsen

3 Robin Hood Damhus - Jeppe Juel

4 Rema Toft - Steen Juul

5 Prins Højvang - Johnny Jørgensen

6 Onita Pax - Kent Friborg

2160 meter

7 Mr Merlin - Birger Jørgensen

8 O K Pellegrino - Thomas Bonde

9 Race Cowboyland - Morten Friis

10 Royal Mastery - Rene Jonassen

11 O'donna Byrds - Christian Lindhardt

12 Ringo Mosebo - Knud Mønster

13 Pelle Lund - Henrik Lønborg

14 Big Boss Man E P - Bo Westergård

]]
VINDERE AF EKSTRA BLADET TRAVLIGA MESTEREN
ÅrKuskHest
2015Birger JørgensenOmilo
2014Bent SvendsenRockefeller
2013Morten FriisRace Cowboyland
2012Knud MønsterOur Girl
2011Nicolaj AndersenMontgomery Hill
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere