Sportschef glæder sig til finaledagen

V65 Aalborg: Travliga-finalerne er med det bedste, af hvad dansk travsport kan byde på lige nu

Travligaen har budt på mange gode opløbskampe. Her er det Rocky Egedal, der vinder et Liga 3-løb. (Foto: Lasse Jespersen)
Travligaen har budt på mange gode opløbskampe. Her er det Rocky Egedal, der vinder et Liga 3-løb. (Foto: Lasse Jespersen)

Søndg er der for første gang finaler i Travligaen.

Den nyindstiftede eliteserie for de danske travheste skal igennem en finaledag i Aalborg, hvor der der fra 40.000 kroner i førstepræmie i Hoppeligaen og Liga 5, mens Liga 1-hestene skal afgøre, hvem der vinder 100.000 kroner.

- Jeg synes, at det er blevet nogle forrygende flotte finaler med det bedste af, hvad dansk travsport kan byde på lige nu, siger Flemming Sunn til Ekstra Bladet.

Nyt koncept
Han er dansk travsports sportschef, og han indførte Travligaen fra 1. januar.

- Travligaen er blevet flot modtaget blandt de aktive, der har valgt at bakke op med deres topheste. Det giver både god sport, men ikke mindst også masser af prestige til finalerne.

- Det ser ud til at blive en fantastisk dag for Aalborg-banen og for dansk travsport - jeg glæder mig meget til på søndag, siger Flemming Sunn.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer