Følg lodtrækningen til Copenhagen Cup live

10 dage til Copenhagen Cup: Følg lodtrækningen til travløbet live på ekstrabladet.dk

Starten på sidste års Copenhagen Cup. Her vandt Mr Picolit kørt af Åke Svanstedt. Hesten stiller op igen i dette års udgave. (Foto: Lasse Jespersen)
Starten på sidste års Copenhagen Cup. Her vandt Mr Picolit kørt af Åke Svanstedt. Hesten stiller op igen i dette års udgave. (Foto: Lasse Jespersen)

Travinteresserede skal tjekke Ekstra Bladets hjemmeside mandag kl. 12.00.

For der trækkes der lod om startpladserne til Copenhagen Cup - Danmarks største internationale travløb - der køres på Charlottenlund Travbane den efterfølgende søndag.

Det sker direkte i Ekstra Bladets tv-studie.

Der er 750.000 kroner til den hest, der er først i mål efter de 2011 meter, og der er allerede nu mange interessante heste på startlisten. Otte af de ti pladser er pt. optaget, og der arbejdes stenhårdt på at fylde feltet op.

En af de heste, som der er jævnlig kontakt med er den femårige Solvato, der så sent som lørdag vandt 1,5 millioner svenske kroner i finalen i det svenske løb Olympiatravet.

Verdens hurtigste travhest
Copenhagen Cup har i forhold til sidste år flyttet termin, så det nu er to uger før Europas største sprinterløb, Elitloppet.

Det har betydet en større international interesse for løbet i den danske hovedstad. Det tegner allerede nu til at være det stærkeste felt i nyere tid.

Det er ene toptravere, der står på den foreløbige startliste. Mest interessant er amerikanske Uncle Peter, der har verdensrekord på 1000-meter-baner.

Den hest bruger løbet som opvarmning til den store svenske opgave.

COPENHAGEN CUP

Følgende heste er meldt klar til Danmarks største internationale løb, søndag 11. maj

Dato

Hest

Land

25. april

Magic Tonight

Sverige

27. april

Orali

Danmark

29. april

Caballion

Sverige

29. april

Beckman

Sverige

29. april

Mr Picolit

Sverige

29. april

Uncle Peter

USA

30. april

Harry Haythrow

Sverige

30. april

Mosaique Face

Sverige

1. maj

Solvato

Sverige

2. maj

Kash’s Cantab

Sverige

Copenhagen Cup køres over distancen 2011 meter.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer