Kulturministerens mund er lukket

Marianne Jelved ønsker ikke, at kommentere på kritik som borgmestrer rejser efter kritik af travbanelukninger

Kulturminister Marianne Jelved ønsker ikke at kommentere på borgmesternes kritik af HFF's beslutning. (Foto: Jakob Jørgensen)
Kulturminister Marianne Jelved ønsker ikke at kommentere på borgmesternes kritik af HFF's beslutning. (Foto: Jakob Jørgensen)

Marianne Jelved ønsker over for Ekstra Bladet ikke at tage stilling til den kritik af Hestesportens FinanseringsFond, som borgmesterne i Billund og Guldborgsund rejser.

I en pressemeddelelse udtykker Ib Kristensen (Billund) og John Brædder (Guldborgsund) undren over, at travbanerne i Billund og Nykøbing Falster skal lukkes som følge af en spareplan, som HFF har præsenteret.

Det er sket som en følge af det politiske forlig om fordeling af tipsmidlerne, hvor hestesportens tilskud reduceres fra næsten 96 millioner kroner til 81,6 millioner kroner i 2015. Altså et hak i budgettet på 15 millioner kroner

Til gavn for den lokale økonomi
De to bogmestre peger på, at de to travbaner er kulturinstitutioner.

- I Billund har banen en meget central beliggenhed tæt på bymidten og nærmest midt i det turistområde, der hvert år besøges af over tre millioner turister. Dermed er banen potentiel kulturformidler til en meget stor gruppe af danske og udenlandske børnefamilier og øvrige turister, siger borgmester Ib Kristensen fra Billund Kommune

- Travbanen i Nykøbing Falster er den eneste travbane i Region Sjælland og har stor lokal og regional betydning. I Nykøbing Falster vil lukning af banen ligeledes have negativ effekt på foreningslivet og kulturlivet omkring sporten. Mange hesteejere på Lolland-Falster og Sydsjælland benytter travbanen i deres fritid.

- Der knytter sig mange omkostninger til det at være hesteejer og dermed et relativt stort forbrug, der er til gavn for den lokale økonomi, forklarer borgmester John Brædder.

Ønsker nytænkning
De to borgmestre ønsker en nytænkning i forhold til fordelingen af tipsmidlerne.

- Vi mener med vores argumenter, men også baseret på politiske udmeldinger fra en række folketingsmedlemmer, at der er behov for at nytænke beslutningen om økonomisk fordeling, siger John Brædder og Ib Kristensen.

Det er Kulturminister Marianne Jelved, der har det overordede ansvar for forliget.

- Marianne Jelved har ingen kommentar, siger Tine Lund-Bretlau, der er særlig rådgiver for Kulturnministeren.

Hestesportens tilskud
Hestevæddeløbssportens organisationer indgik i år 2000 en aftale med daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) og skatteminister Ole Stavad (S) om, at Danske Spil skulle overtage spil på heste.

Til gengæld skulle sporten have en årlig kompensation på ca. 100 mio. kr. Dette beløb blev i 2003 ændret til en procentdel af Danske Spils overskud, og med den forårets politiske aftale bliver væddeløbsbanernes eksistensgrundlag altså fra 2015 yderligere reduceret med en tredjedel.

Kilde: HFF

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub