Fastholder lukning af travbaner

HFF har netop stadfæstet beslutning om at travbanerne i Billund og Nykøbing Falster skal lukkes

Travbanerne i Billund og Nykøbing Falster har en enkelt livline. De skal inden september finde alternativ finansiering. (Foto: Lasse Jespersen)
Travbanerne i Billund og Nykøbing Falster har en enkelt livline. De skal inden september finde alternativ finansiering. (Foto: Lasse Jespersen)

Hestesportens FinansieringsFond (HFF), der er Kulturministeriets forlængede arm, når det gælder fordelingen af de midler, som hestesporten modtager fra Tipsmidlerne, står fast på at lukke travbanerne i Billund og Nykøbing Falster fra nytår.

De to baner blev for lidt over en måned siden udpeget af HFF, da det stod klart, at Hestevæddeløbssporten i Danmark næste år mister 15 millioner af sit årlige tilskud, der i år er på omkring 96 millioner kroner.

Se også: Kulturministerens mund er lukket

Frem til 2018 skæres yderligere, så man i det år har mistet 30 millioner kroner i forhold til 2014.

Det er et bredt politisk forlig om fordelingen af tipsmidlerne, der får så dramatiske konsekveser for de to travbaner.

- Der er ikke foretaget ændringer i denne udmelding, meddeler HFF i et nyhedsbrev.

Lille åbning
Dansk Hestevæddeløb havde ellers fremsendt et alternativt forslag til HFF, men organisationen står fast - dog med en opblødning.

Der er nemlig en lille åbning fra HFF. Kan sporten og banerne finde en alternativ finansiering inden medio august, så vil HFF genoverveje beslutningen.

Se også: Han førte kniven mod travbanerne

- På forslag fra Dansk Hestevæddeløb er det besluttet at foretage et analysearbejde med henblik på undersøgelse af mulighederne for fremskaffelse af alternative eksterne finasieringskilder primært til finasiering af fortsat drift på banerne i Billund og Nykøbing Falster, står der i HFF nyt nummer 72.

Billund-banen modtager i 2014 et driftstilskud på cirka 2,4 millioner kroner, mens det årlige driftstilskud på Nykøbing Falster Travbane i år er 1,6 millioner kroner.

Se også: Dødstød til to travbaner

Hestesportens tilskud
Hestevæddeløbssportens organisationer indgik i år 2000 en aftale med daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) og skatteminister Ole Stavad (S) om, at Danske Spil skulle overtage spil på heste.

Til gengæld skulle sporten have en årlig kompensation på ca. 100 mio. kr. Dette beløb blev i 2003 ændret til en procentdel af Danske Spils overskud, og med den forårets politiske aftale bliver væddeløbsbanernes eksistensgrundlag altså fra 2015 yderligere reduceret med en tredjedel.

Kilde: HFF

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen