Mr. Grand Prix gjorde det igen

V5 Aarhus: Tycoon Conway Hall sikrede Steen Juul den syvende sejr i Jydsk 4-årings Grand Prix

Steen Juul gjorde sejrsgestus, da han vandt Jydsk 4-årings Grand Prix. (Foto: Lasse Jespersen)
Steen Juul gjorde sejrsgestus, da han vandt Jydsk 4-årings Grand Prix. (Foto: Lasse Jespersen)

AARHUS (Ekstra Bladet): Snart 64 år - og stadig på toppen.

Steen Juul vandt for syvende gang Jydsk 4-årings Grand Prix i Aarhus. Hesten var Tycoon Conway Hall, der førte hver eneste af de 2360 meter.

- Det er jo ikke mig, der løber. Jeg holder bare i linerne, sagde Steen Juul til Ekstra Bladet efter sejren.

Steen Juul lavede en sjælend sejrsgetus, da sejren var i hus. Den sejrsvante kusk er eller ikke typen, der laver de vilde jubelscener efter sejre.

- Der har meget pres på mig i det her løb. Derfor var jeg glad for, at jeg kunne indfri favoritrollen. De unge mennesker i stalden har gasset mig meget op til den her start, sagde han.

Steen Juul afgjorde reelt løbet, da han som førerhest fik taget tempoet ud af løbet. Derved Tycoon Conway Hall mange kræfter tilbage i slutfasen.

- Da jeg kørte kilometer-tiden 1.20 efter den første kilometer, så steg mine forventninger kraftigt. Jeg håbede på, at Tano Bork ville komme udvendigt for mig, for det var den værste konkurrent, og havde den vundet fra den position, så ville det havde været en toppræstatiion at vinde, sagde Steen Juul.

Bedre i derbyet
For Tycoon Conway Hall gælder det nu forberedelsen til travderbyet sidst i august.

- Jeg tror, at jeg kan få Tycoon Conway Hall bedre til derbyet. Jeg synes, at der er flere ting, som jeg kan file lidt på, sagde Steen Juul.

 

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer