Med eller uden amerikaner-vogn

Træner og kusk bag det lokale håb i Aalborg Store Pris er ikke enig om hvilken sulky, der skal køres med

Peter Jensen gør Tango Vang klar til næste opgave. (Foto: Claus Bonnerup)
Peter Jensen gør Tango Vang klar til næste opgave. (Foto: Claus Bonnerup)

AALBORG (Ekstra Bladet): - Vi kommer til at forhandle om, hvilken sulky, som Tango Vang skal have på i løbet.

Ordene kommer fra Jeppe Juel. Han skal igen køre kollegaens derbytreer i Aalborg Store Pris søndag eftermiddag, og Jeppe Juel vil gerne køre i en amerikanersulky, mens Peter Jensen hidtil har brugt en almindelig sulky, når fireårsstjernen skal i løb.

 Se også: TV: Kusk amok efter løb

Forskellen på de to sulkyer er, at hestene kan trave hurtigere i en amerikanersulky, mens der er mere støtte i de traditionelle vogne.

Tip-top form
Under alle omstændigheder er Tango Vang en hest, som spillerne skal holde øje med. Specielt set i lyset af Tumble Dusts afbud til løbet og det inderste startspor til hjemmebanehåbet.

Red Rose America vandt Aalborg Store Pris Hoppechampionat. Her er hesten omgivet af ejeren Jens Glud Hansen og kusken Kenneth Nielsen (Foto: Ole Hindby**) Trav - 20. sep. 2014 - kl. 17:02 TV: Den letteste sejr længe

- Hesten er i tip-top form, og Jeppe Juel bestemmer taktikken, siger Peter Jensen.

- Jeg vil selvfølgelig gerne vinde et storløb på hjemmebanen, men der kommer jo også Grand Circle 4-års Championat, og derefter passer præmiesummen, så Tango Vang kan starte i den svenske bronzedivision, siger træneren.

Slipper ikke spidsen
Men først gælder det Aalborg Store Pris. Her venter der noget af en duel, hvis derby-toeren Tano Bork bliver sendt frem for at trykke på Tango Bork.

- Så kommer Tano Bork til at gå udvendigt for os, siger Jeppe Juel - fast besluttet på, at han ikke afgiver spidsen af feltet, hvis altså Tango Vang er hurtigst fra start.

EKSTRA BLADETS V65-FORSLAG

Aalborg, søndag 21. september

V65-1: 4

V65-2: 6-7-11-10-9

V65-3: 1

V65-4: 7-6-2

V65-5: 3-2-12-8

V65-6: 7-1

120 kroner

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer