ODENSE (Ekstra Bladet): Winston Sisa var mere end forrygende, da den vandt Grand Circle 3-års Championat i Odense søndag eftermiddag.
Derved står den som sejrshesten i Danmarks tre største 3-årsløb, der også tæller Jydsk 3-årings Grand Prix og Dansk Trav Kriterium, og det var samtidig første gang, at hesten i en stor finale stod over for Wishing Boy, der også har markeret sig i årgangstoppen.
Der var intet tryk i Wonder Flame
Men Winston Sisa lagde alle ned, da den ved indgangen af opløbssvinget sagde farvel og tak. Jan Dahlgaard bad hesten om at gå frem, og det gjorde den let.
Dermed er Winston Sisa den hest, der overvintrer som favorit til at vinde travderbyet til august.
Jeg har den bedste hest
Jan Dahlgaard sendte hurtigt sin hest frem udvendigt for Wishing Boy, men selv om parret sad i den hårdeste position, så var der aldrig tvivl om udfaldet.
- Jeg har den bedste hest, og jeg følte allerede, da vi gik ind på sidste langside, at sejren var i hus, sagde Jan Dahlgaard til Ekstra Bladet efter sejren.
Se interviewet med sejrskusken herover.