Banditten i direkte kurs mod eliten

Topchance i Klasse 1: Steen Juul tror på topchance og spår, at Bandit Brick næste år kan være med i et af de største løb i Elitloppet-weekenden

Steen Juul i bandit-udstyr. Travtræneren har lånt Burt Seegers hat på Copenhagen Cup-dagen for to uger siden. Foto: Lasse Jespersen
Steen Juul i bandit-udstyr. Travtræneren har lånt Burt Seegers hat på Copenhagen Cup-dagen for to uger siden. Foto: Lasse Jespersen

Ekstra Bladets spilforslag

SOLVALLA LØRDAG 26. maj
V75 Spilstop kl. 14.30

V75-1: 1
V75-2: 4-10-7
V75-3: 4
V75-4: 5-2-7
V75-5: 7
V75-6: 10-11-3-5-2
V75-7: 13-12-2-9
90 kroner

Weekendens ugarderede
Cocktail Fortuna
(7 i V75-5) ser ud til at holde topform og virker som en hest, der tåler alle oplæg. Føringen har den ingen chance for at nå, hvilket betyder, at kusken Robert Bergh er tvunget til at give sin hest et rygløb, og så tror jeg, dens styrke afgør til slut.

Weekendens glemte
U.S. Male E.P.
(9 i V75-7) har mest startet i Frankrig de seneste år og har gjort det flot der. Vi ved fra tidligere, at hesten står hver en meter af dette løbs distance på 3160 meter. Hesten har hesten en vis rutine i de lange løb, så der er ingen tvivl om, at det er en fin chance i Harper Hanovers Løb.

Tips: Mogens Jensen

 

Søndag er toppen i Elitloppet-weekenden i Stockholm, og det er her, at dansk travsports nestor Steen Juul deltager i hovedløbet med Takethem.

Allerede lørdag på Solvalla-banen viser Steen Juul sin rød-grønne køredragt frem for de omkring 30.000 tilskuere ved den prestigefyldte oval.

Han starter nemlig sejrsslugeren Bandit Brick (10 i V75-6). Hesten, der tangerede den danske sejrsrekord med 20 sejre i træk, har kvalificeret sig til Klasse 1-finalen, og det kan ved en sejr sende 250.000 svenske kroner fra den svenske til den danske hovedstad.

Det mindede om et togt, da Steen Juul og kredsen omkring Bandit Brick gik efter den danske sejrsrekord. Det blev 'kun' til en tangering på 20 sejre. Foto: Kim Gudmand/Dansk Hestevæddeløb
Det mindede om et togt, da Steen Juul og kredsen omkring Bandit Brick gik efter den danske sejrsrekord. Det blev 'kun' til en tangering på 20 sejre. Foto: Kim Gudmand/Dansk Hestevæddeløb

- Det er Bandit Brick og Takethem, som vi har bygget turen op omkring. De andre er mere med, fordi der er løb, der passer, når vi alligevel kører herop. Derfor er det også de to heste, som jeg tror mest på, siger Steen Juul til Ekstra Bladet.

Perfekt balance
Bandit Brick har vundet en indledende afdeling og blevet nummer to i et andet kvalifikationsløb af Klasse I, der rangerer lige under Guld-, sølv- og bronzedivisionen.

- Den har vist, at den kan være med, men man går bare lige ikke ud og vinder på Solvalla i Elitloppet-weekenden. Jeg kender ikke alle modstanderne, så det er svært at give det rette billede, siger kusken, der dog flere gange selv er kørt først over stregen i Nordeuropas største travweekend.

 

Bandit Brick har fået startspor 10, og det er umiddelbart ikke det bedste startspor.

- Det er nogen, der er værre, siger Steen Juul og fortsætter.

- Det kan også blive en fordel ikke at være med i alt køring. Hvis der er mange, der tror på chance, så kan der komme godt tempo på undervejs, og det kan vi måske lukrere på, siger Steen Juul.

Bandit Brick startede senest i et løb på Copenhagen Cup-dagen, hvor den blev nummer to.

- Vi var aldrig rigtig med i løbet, men den var fin der. Den gik den med sko og åben hovedlag. Lørdag bliver det uden sko, siger Steen Juul.

Kapacitet som Rudolf Le Ann
Hvis det står til træneren, så kan turen til Elitloppet-weekenden med Bandit Brick blive en tilbagevendende begivenhed – måske endda i selve Elitloppet. Han har tidligere sammenlignet hesten med Rudolf Le Ann, der er en af de allerbedste danske heste nogensinde.

- Rudolf Le Ann havde også viljen. Den kunne man køre helt ud over dens grænser. Det er en forudsætning, at Bandit Brick kan noget af det samme. Jeg vil ikke udelukke, at den bliver lige så god. Det er jo det, som vi går og drømmer om. I hvert fald tror jeg, at den som minimum går helt op i gulddivisionen, siger Steen Juul.

Bandit Brick har tangeret den danske rekord for sejre i træk. Gense dem herunder:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.
 

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere