Barndomsvenner i hård sulkyfight

I derbyet er det virkelighed: Siden de var små knægte har Kasper K. Andersen og Kenneth Andersen leget trav – de har forestillet sig at køre derby mod hinanden et utal i gange

Se Ekstra Bladets optakt til Dansk Trav Derby. Løbsklip: Fast Track. Producer: Lasse Mehrfeld Brøndal

Ekstra Bladets spilforslag

CHARLOTTENLUND SØNDAG 25. AUGUST
V75 – Spilstop kl. 15.00
V75-1: 5-7-8-6
V75-2: 8-1
V75-3: 4
V75-4: 5-4-11
V75-5: 3-9
V75-6: 10-9-4-3-12-2
V75-7: 7-3-5
432 kroner

Dagens fidus: Donato Hyrdehøj (8 i V75-2) ligger vel ret beset ikke langt efter årgangens top, og hesten ville også have gjort en god figur i dansk Travderby. Kan Kenneth Nielsen gemme hestens speed til slut, tager den mange ned gennem opløbet.

Dagens sikre: Generaal Bianco (4 i V75-3) er hurtig fra start, og jeg tror, Peter Untersteiner satser på at få føringen og blive der, til løbet er slut. Hesten løber lige op med de bedste svenske heste, og det kommer man langt på i dette løb.

Tips: Mogens Jensen

AALBORG (Ekstra Bladet): – Det er da bemærkelsesværdigt, at to drenge fra Gammel Åvej i Aalborg skal køre i Travderbyet mod hinanden.

Kenneth Andersen kører i eftermiddag for første gang en af de 12 heste i Dansk Trav Derby på Charlottenlund Travbane.

Han kører mod sin barndomskammerat Kasper K., der sjovt nok også hedder Andersen til efternavn.

– Drømmen om at være med i travderbyet svarer til de drenge, der render rundt og drømmer om at spille de største fodboldkampe, siger Kasper K. Andersen.

– Vi har set langt over 1000 travløb sammen – og så har vi siddet med hver vores tømme og leget at vi kørte hestene, fortæller Kenneth Andersen.

– Vi har kendt hinanden siden vi var legekammerater, siger Kenneth Andersen (tv.). Han kører sit første derby, mens Kasper K. Andersen har prøvet det før. Foto: René Schütze
– Vi har kendt hinanden siden vi var legekammerater, siger Kenneth Andersen (tv.). Han kører sit første derby, mens Kasper K. Andersen har prøvet det før. Foto: René Schütze
 

Fået masse af skældud
Mens han er født ind i travsporten, som søn af Aalborg-træneren Pauli Andersen, så er Kasper K. Andersen trukket ind til hestene af sin barndomsven

De har været venner siden de begge var et par år. Nu er de 33 år.

– Jeg kan ikke huske, hvornår vi begyndte at cykle over til Pauli sammen. Vi har vel været en fem-seks år. Siden er det gået slag i slag, siger Kasper K.

Efterhånden som de blev ældre blev de også større og større hjælp i stalden. De kørte træningsarbejder med hestene fra en tidlig alder – og gik til hånde. Men de to drenge var som alle andre også altid med på skarnsstreger.

– Jeg har fået mit livs skældud, siger Kasper K. og henviser til Pauli.

– Han gjorde ikke forskel på os. Der blev ikke lagt fingre i mellem, selvom jeg ikke var hans søn.

Trods de verbale øretæver kunne de to drenge ikke holde sig væk fra hestene.

– Skulle jeg noget andet en dag og kunne komme på travbanen, så var jeg helt splittet ad.

Fået en passion
De to er fortsat venner – og er nu begge beslagsmede ved siden af travsporten – og så er de ellers vidt forskellige.

– Jeg er jo frembrusende, mens Kasper er mere stille og rolig, så både på godt og ondt har vi altid gået godt i spænd.

– Jeg husker, at Kasper var god til fodbold. Han var faktisk meget talentfuld, men jeg fik ham med til travløb i Aarhus en lørdag eftermiddag, og så var han sådan set solgt. Jeg ville jo gerne have ham med på travbanen, siger Kenneth.

Det fik han.

– Pauli og Kenneth har givet mig en passion. Jeg har fået en drøm. Jeg er ganske sikker på, at uden dem havde jeg aldrig været på en travbane, siger Kasper.

– Det var lige før det blev lidt hårdt, for Pauli Andersen er ikke helt let længere, siger Kasper K. Andersen. Sammen med Kenneth Andersen trækker han deres læremester inden travderbyet. - De er i dårlig form modsvarer Paule. Foto: René Schütze
– Det var lige før det blev lidt hårdt, for Pauli Andersen er ikke helt let længere, siger Kasper K. Andersen. Sammen med Kenneth Andersen trækker han deres læremester inden travderbyet. - De er i dårlig form modsvarer Paule. Foto: René Schütze

Nej – vi er ikke brødre

Rigtige mange og inkarnerede travsportsfans tror, at både Kenneth og Kasper er sønner af Pauli. Det er de ikke.

– Jeg har godt nok fået det spørgsmål mange gange, siger Kasper.

– Hvis Pauli havde vundet løb i weekenden, så sagde mange tillykke med din far i søndags, og så kunne jeg jo bare svare. Jo tak, men med hvad ...

Som brødre kan de ikke dele en eventuel derbysejr sammen, men alligevel ...

– Jeg tænker ikke så meget på det. Men jeg er glad for, at vi får den oplevelse sammen. Der er 12 pladser i Derbyet, og det er da sjovt at tænke på, hvor meget vi har lagt ovenpå siden vi begyndte i sporten for 25 år siden.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kasper K: Satser på præmie

Kasper K. Andersen kører Diamond Is Rough i Dansk Trav Derby.

– Jeg synes, at den er kravlet et skridt op. Jeg tror, at den får en præmie. Hvis der bliver fart på, så kan den være en af de tre første i mål.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kenneth: Med helt fremme

Kenneth Andersen kører Diamant Østervang i Dansk Trav Derby.

– Den har en god chance for at være med helt fremme. Hvis den kan vinde et kvalifikationsløb, så kan den også vinde derbyet.

Trav - 24. aug. 2019 - kl. 14:53 Derby-Nikolaj gjorde det igen: Min største sejr

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere