Dårlig lodtrækning: Jeg ville smadre fjernbetjeningen

Jeppe Juel og VM-treeren Tripolini V P fik det dårligste af alle startspor til søndagens Copenhagen Cup

Tripolini V P vinder her for Jeppe Juel. Foto: Lasse Jespersen
Tripolini V P vinder her for Jeppe Juel. Foto: Lasse Jespersen

Jeppe Juel er sikker på, at han har Tripolini V P i topform når Copenhagen Cup på søndag afgøres på Lunden. Han er dog også realistisk omkring mulighederne for sejr i Danmarks største internationale travløb.

- Da jeg fik mit startspor… jeg var lige ved at smadre fjernbetjeningen, men tog så en dyb indånding i stedet, fortæller Jeppe Juel om sekunderne efter, at det i en direkte udsendelse på Fast Track kom frem, at han og Tripolini V P skulle starte Copenhagen Cup fra startspor otte - startvingens yderste nummer.

Igen uheldig
Faktisk er det anden gang i streg, at Tripolini V P og Jeppe Juel har startspor otte i og med at de også i deres seneste optræden på den norske Klosterskogen-bane startede fra denne vanskelige position.

Her valgte Jeppe Juel en rolig indledning for siden at satse offensivt og placere Tripolini V P som første hest i andet spor. Slutteligt endte makkerparret uplaceret, men det skyldes ikke kun startsporet. Ifølge træneren var hesten således nedsat af infektion samtidigt med, at den befandt sig dårligt på den lille 800-meters bane med snævre sving. Denne gang forventer han en klart bedre præstation.

- Jeg har trimmet ham i træningen frem mod den her opgave. Han gik de sidste intervaller onsdag, hvor alt var meget tilfredsstillende. Han virker klar, fortæller Jeppe Juel, der dog samtidigt er realistisk omkring chancerne i et stenhårdt felt.

- Jeg synes modstanden er bedre her end på Klosterskogen. Jeg kørte for at vinde på Klosterskogen, men her kommer vi til at køre efter en god placering. På forhånd vil jeg være tilfreds med mellem en tredje- og sjetteplads, siger han til danskhv.dk.

Startlisten Copenhagen Cup 2018

2011 meter autostart. Start søndag 15. maj kl. 16.47

1 Cash Hanover – Michael Nimczyk - Tyskland
2 Takethem – Steen Juul - Danmark
3 Ferrari B R – Per Oleg Midtfjeld - Norge
4 Cyber Lane – Johan Untersteiner - Sverige
5 Generaal Bianco – Peter Untersteiner - Holland
6 Cruzado Dela Noche – Björn Goop - Sverige
7 Romanesque - Dominik Locqueneux - Belgien
8 Tripolini VP - Jeppe Juel - Danmark
9 Mindyourvalue WF - Robert Bergh - Sverige
10 Totoo del Ronco – Mario Minopoli Jr. - Italien

Mere om Copenhagen Cup på ekstrabladet.dk/trav

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen