Dahlgaard tog sit drømmespor

Der bliver ikke startspladserne i årets travderby, der giver Jan Dahlgaard vågne timer forud for køreturen med årtiets største favorit

Winston Sisa og Jan Dahlgaard efter den overbevisende sejr i Derbyprøven. (Foto: Lasse Jespersen)
Winston Sisa og Jan Dahlgaard efter den overbevisende sejr i Derbyprøven. (Foto: Lasse Jespersen)

Der er valgt startspor til Dansk Trav Derby, der køres på søndag eftermiddag i Charlottenlund.

Årtiets største derbyfavorit, Winston Sisa, fik startspor fem, og det var lige det spor, som træner og kusk Jan Dahlgaard havde håbet på.

- Det ser rigtig godt ud. Spor fire og spor fem er de bedste to spor, og så ønskede jeg mig Wishing Boy indvendigt for os, da den alligevel sikkert vi dampe af sted fra start. Så det hele passer mig godt, siger Jan Dahlgaard til Ekstra Bladet.

De fleste tænker på, hvornår du vil sende Winston Sisa fremad?

- Det er håbløst at svare på nu, for det er umuligt at sige. Måske er jeg i front efter første sving, hvis jeg vælger at køre til fra start, siger Jan Dahlgaard.

Jan Dahlgaard chatter med Ekstra Bladets travlæsere tirsdag aften. Det sker kl. 20.00 på Se også: Derby-live: Winston Sisa Derbyvinder . Liveopdateringen kører helt frem til søndag aften, når derbyhestene er vendt hjem fra årets største travbegivenhed. Der vil løbende være mulighed for at chatte med kuske, trænere og tipseksperter.

Dansk Trav Derby søndag 31. august

Startlisten

1 Wega Vang - Kasper K. Andersen
2 Walt Disney - Jeppe Juel
3 Viking Olympic - Bent Svendsen
4 Wishing Boy - Steen Juul
5 Winston Sisa - Jan Dahlgaard
6 Winwin Boy - Christian Lindhardt
7 Wizard Simoni - Peter Untersteiner
8 Unik Tamsen - Birger Jørgensen
9 White Russian - Flemming Jensen
10 Watch Me Boy - Ken Ecce
11 United K K - Gordon Dahl
12 Uha Uha De Hess - Knud Mønster

1 kommentar
Vis kommentarer