Danielle er tredjevalget

Mandag middag følger Ekstra Bladet sporvalget til Dansk Trav- og Hoppederby live

Se Danielle D D vinde sin Hoppederbyprøve. Foto: Burt Seeger/Dansk Hestevæddeløb

Mandag kl. 11.00 skal deltagerne til Dansk Hoppe Derby og Dansk Trav Derby have startmeldt hestene - derefter bliver der valgt startspor - og det kan følges live på ekstrabladet.dk/trav.

En af dem, der vil garanti vil have et vågent øje på Ekstra Bladets live dækning er Skive-træneren Jeppe Rask. Han deltager i lørdagens Dansk Hoppe Derby med Danielle D D, der var en af de tre hopper, der vandt kvalifikationsløbet.

En lodtrækning efter løbene betyder, at Jeppe Rask vælger spor som nummer tre - efter de to øvrige Hoppeprøve-vindere Delicious One og Dusty Shadow.

Jeppe Rask ser i øvrigt også sin hest som en treer i det trekløver.

- Jeg var meget imponeret af Christian Clausens Delicious One, der let vandt på en 1.13-tid. Får den spids, så bliver den ikke let at slå. Jeppe Juels Dusty Shadow vandt i Aarhus, og den skal nok gøre det grove arbejde, men de to skal ikke dumme sig alt for meget, for så kommer der en tredje. Den tredje kan sagtens være Danielle D D, siger Jeppe Rask til Ekstra Bladet.

Danielle D D og Jeppe Rask var en af de tre vindere af Hoppeprøverne. Foto: Burt Seeger/Dansk Hestevæddeløb
Danielle D D og Jeppe Rask var en af de tre vindere af Hoppeprøverne. Foto: Burt Seeger/Dansk Hestevæddeløb

Som tredjevælger kan han se, hvad Christian Clausen og Jeppe Juel vælger, inden han tager sin beslutning.

- Det kommer an på, hvad de andre vælger. Og er de måske bange for nummer et, siger Jeppe Rask.

Netop fra det startspor er der risiko for at blive lukket inde fra to-kilometerstartstedet på Charlottenlund Travbane. Dermed kan spor to og tre være taget - og så skal Jeppe Rask vælge mellem et og fire.

Skive-træneren vil køre sin chance.

- Nu har jeg kørt pænt med Danielle D D hele året, så i Hoppederbyet vil der blive trykket på gaspedalen. Jeg ved, at de andre to har gjort det bedre, men alt i alt vurderer jeg feltet til at have gode og jævnbyrdige hopper, siger Jeppe Rask.

Hoppederbyet køres lørdag i Charlottenlund. Søndag er der Dansk Trav Derby. Ekstra Bladet er selvfølgelig på plads til begge begivengheder, der bliver liveopdatering og tv fra de to store travdage.

Sådan vælger de startspor

I denne rækkefølge vælger deltagerne i Hoppederbyet startspor

Delicious One
Dusty Shadow
Danielle D D
Diana Østervang
Daniella Gardenia
Dream Girl
Dellis
Doyouwishdiamond
Daisy Cash
Dicte Skovsende

I denne rækkefølge vælger deltagerne i Dansk Trav Derby startspor

Diamant Østervang
Dekanen K
Dortmund
Diamond Is Rough
Daytona
Donatello Garbo
Dontpaytheferryman
Damien Shadow
Denimcowboy
Dickson Shadow

 

Se også: Trav-Mogens tipper: 250.000 kroner til en enlig femmer

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere