Danmarks hurtigste to-årige

To gange har den danske travhoppe Bombastic Design forbedret den danske rekord for to-årige travheste - søndag gælder det sæsonens sidste klassiske løb

Rappe Bombastic Design er ubesejret i sine tre starter. (Foto: Martin Timm Holmstav)
Rappe Bombastic Design er ubesejret i sine tre starter. (Foto: Martin Timm Holmstav)

Sjældent har dansk travsport leveret så stærke toårige heste, som i år.

Iøjefaldende er Bombastic Design, der aldrig har tabt et travløb. To gange har den sjællandske hoppe forbedret den danske rekord, og den har fart i benene forud for søndagens Opdrætningsløbet på hjemmebanen i Charlottenlund.

– Jeg tror også, at den er ubesejret efter søndag. Bombastic Design har imponeret mig. Den skal trave 360 meter længere end tidligere, men den havde så mange kræfter i behold efter et hårdt løb. Den gik lidt i stå mod slutningen senest, men det var, fordi den ikke kunne se de andre. Det ændrer vi på med et nyt hovedlag, siger amatørtræneren Kenneth P. Hansen, der tidligere har haft baby-stjerner i stalden.

– Det er den bedste toåring, som jeg har haft i stalden. Den er mere komplet end mine tidligere heste. Bombastic Design kan bare det hele. Den indeholder både fart og er en stærk krabat, siger amatør-træneren.

Han har normalt Steen Juul til at køre sine heste, men favoritkusken har lovet sig til anden side og kører Big Mac P D, der også er en af forgrundsfigurerne i Opdrætningsløbet. Derfor skal en af øjeblikkets succeskuske, Rene Kjær, bag Bombastic Design.

– Jeg tror da, at Steen Juul er ærgerlig over, at han ikke skal køre min hest. Det med kuskeskiftet gør ingenting. Jeg er sikker på, at alle kan køre hesten, siger træneren.

EKSTRA BLADETS SPILFORSLAG

Charlottenlund, søndag 8. november

V5-forslag

V5-1: 8-9

V5-2: 6-8-7

V5-3: 3-9-1-7-5

V5-4: 3-10-9-5

V5-5: 3

120 kroner