Dansk Galop Derby

Søndag var Derbydag i Klampenborg.  Løbet er afsluttet

Favoritten er Queen Rouge - hoppen der rides af Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger/Dansk Hestevæddeløb
Favoritten er Queen Rouge - hoppen der rides af Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger/Dansk Hestevæddeløb

De både idérige, flotte og farvestrålende hatte bliver luftet søndag eftermiddag på galopbanen i Klampenborg. Det er årets suverænt største dag: Dansk Galop Derby.

De 12 løb kan du følge her på Ekstra Bladet. Der sender direkte fra banen i Dyrehaven.

Der er en million på spil både for de firebenede aktører, og for de spillere, der spiller med i V64-spillet.

I Galopderbyet får vinderen en halv million, mens der samlet også uddeles et lige så stort beløb til de næste fire heste over målstregen.

Favoritten er Queen Rouge - hoppen der rides af Oliver Wilson.

- Jeg er meget positiv omkring chancerne i Dansk Derby efter starten i Svensk Derby. Hun har ikke gjort noget galt og træneren er meget tilfreds med hende i træning.

- Jeg har ingen bekymring omkring de 2400 meter og vil ikke bytte med nogen, fortæller Oliver Wilson ifølge danskhv.dk.

Spillerne kan også hente en million. Det kræver, at man som den eneste rammer seks rigtige i V64-spillet, der begynder med 2. løb kl. 12.45.

Således skriver Fast Track Racing:

'Med en jackpotoverførsel på 434.104 svenske kroner et favoritbetonet V64-spil på Jægersro Galopp søndag er der en ekstra værdi i derbysøndagens V64-spil på Klampenborg Galopbane.

Fra ATG’s side estimerer man, at førstepræmiepuljen vil blive på mere end 700.000 danske kroner.

Men spiller man sin kupon på enten Klampenborg Galopbane eller hos Derby25 – enten online eller hos en af spiludbyderens forhandlere – kan der være endnu flere penge at hente.

Som et nyt tiltag udlover Derby25 nemlig en milliongaranti, hvis der kun findes én enkelt række med den rigtige kombination i V64-spillet på The Macallan Derby-dagen.'

Der kan også spilles til løbene hos Dantoto, men altså uden milliomgarantien.

Download baneprogram her

Se trænerkommentarer her

 

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere