Dansk spurtkanon klar til svensk millionløb

Derbyvinderen Repay Merci bliver spændende outsider i heat-løbet Åby Store Pris

Knud Mønster er klar til et godt resultat i Åby Stora Pris. (Foto: Lasse Jespersen)
Knud Mønster er klar til et godt resultat i Åby Stora Pris. (Foto: Lasse Jespersen)

Danmarks pt. bedste travhest kommer på en interessant opgave lørdag 15. august.

Her deltager Repay Merci nemlig i det svenske storløb, Åby Stora Pris, der har en samlet førstepræmie på to millioner svenske kroner.

Løbene køres på travbanen i Göteborg.

 Den danske derbyvinder har vundet 15 af sine 71 starter – og har tjent tæt på tre millioner kroner.

Hesten har flere gange vist, at den er god, når den skal starte flere gange samme dag. Det er netop det, som den kan komme ud for i Åby Stora Pris, hvor otte heste mødes to gange. Bliver det to forskellige vindere, så mødes de i en finale.

- Repay Merci er en meget interessant hest for, som vil tilføre løbet ekstra krydderi. Hesten har flere gange vist, at den fungerer fint i flere heat, og mange var imponeret over dens afslutning næstsenest i Årjängs Stora Sprinterpris, siger løbets sportschef, Jon W Pedersen til Åby-banens hjemmeside.

Trav - 29. jul. 2015 - kl. 02:14 Spurtede helt forgæves

Hestens træner, Knud Mønster:

- Repay Merci har topform og gik et godt løb senest i Hugo Åbergs Memorial på Jägersro. Hesten er god til at gå flere heat, og jeg tror, at han afslutter, som han blandt andet gjorde i Årjäng. Det skal nok blive spændende at være med i løbet.

Se også: Datteren styrer travstjernes fremtid

Den amerikanske jernlady, Maven, er i dag også udtaget til løbet.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer