Dansker kan vinde tre millioner

For andet i år i træk er Takethem dansk repræsentant i verdens største sprinterløb Elitloppet

Steen Juul udtalte sig til Ekstra Bladet lige da han kom i stald med Takethem. Tv: Anders Stoffer og Mogens Jensen

Se Steen Juuls kommentar efter Copenhagen Cup søndag herover

Det er netop blev offentliggjort, at Danmarks pt. bedste travhest Takethem bliver en af deltagerne i Elitloppet på Solvalla-banen i Stockholm næste søndag.

Hesten, der søndag blev nummer to i Copenhagen Cup, deltager dermed i Europas største sprinterløb for andet år i træk.

Sidste år var den tæt på at gå i finalen, da den endte på femtepladsen i sin semifinale. Det var lige uden for de fire finalegivende pladser. Men Takethem gik imponerende 1.09,2 og sluttede stærkt af i opløbet efter en mislykket start.

- Takethem har gang på gang vist, hvilket talent den er, og jeg synes, at det bliver stort at byde Steen Juul og hans fine hest velkommen til Elitloppet, siger Anders Malmrot, der er sportschef for Elitloppet.

Søndag efter andenpladsen i Elitloppet var Steen Juul ellers ikke meget for at starte hesten i det svenske topløb, men han har også udtalt, at ejerne i sidste ende bestemmer.

Følgende 10 heste er indbudt til Elitlopppet. I alt 16 heste deles op i to semifinaler, hvor de fire bedste går i finalen senere på dagen. Vinderen af Elitloppet får en førstepræmie på tre millioner svenske kroner.

Uza Josselyn (Schweiz), Bold Eagle (Frankrig), Propulsion (Sverige), Maori Time (Australien), Ringostarr Treb (Italien), Pastore Bob (Sverige), Nadal Broline (Finland), Volstead (Sverige), Dreammoko (Frankrig) og Takethem (Danmark).

Elitloppet er afslutningen på Elitloppet-weeklenden som arrangeres på Solvalla-banen den 25.-27. maj.

Sioste år havde Elitloppet-.weekenden over 60.000 tilskuere. Der var cirka en million tv-seere alene i Sverige, og der blev omsat for 373 millioner kroner.

Ekstra Bladet følger naturligvis Elitloppet på ekstrabladet.dk/trav

Søndag blev Takethem nummer to i Copenhagen Cup, og det var nok til en udtagelse. Foto: Lasse Jespersen
Søndag blev Takethem nummer to i Copenhagen Cup, og det var nok til en udtagelse. Foto: Lasse Jespersen
 

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen