Dansker køber galophest til 3,9 millioner

- Jeg synes, det er vanvittigt. Men man skal være vanvittig en gang i livet, og da jeg nu er fyldt 81 år, så er det ved at være tiden, fortæller Lone Kaj-Nielsen

Storhestejer Lone Kaj-Nielsen har de seneste år vundet storløb på samlebånd med topheste som Brownie, Falconet og Jubilance. Hun sikrede sig søndag aften sit livs dyreste investering, da hun på auktionen i Deauville købte en åring for hele 520.000 euro (cirka 3,9 millioner kroner).

- Jeg synes, det er vanvittigt. Men man skal være vanvittig en gang i livet, og da jeg nu er fyldt 81 år, så er det ved at være tiden, fortæller Lone Kaj-Nielsen til danskhv.dk.

Hun har to heste i træning hos Inge Mette Dejgaard og ni heste hos championtræner Bent Olsen på Klampenborg Galopbane, og det var da også sidstnævnte, der var på plads på Arqanas August Yearling Sale i Frankrig.

Her fik træneren sammen med agenten Morten Buskup Bloodstock sidste bud. Et hoppen af Dubawi og ud af Gruppe 2- vinderen Cladocera. 

- Jeg så den selv i kataloget, og det var den eneste, jeg var interesseret i. Jeg vil meget gerne prøve at have et afkom efter Dubawi. Desuden har moderen vundet to løb på Meydan, og det ved jeg, hvor svært det er.

Også spændende i avlen
- Da jeg så et billede af åringen før auktionen, så synes jeg det lignede en til syv-otte millioner kroner, fortæller Lone Kaj-Nielsen som omregnet til danske penge har givet omkring 3,9 millioner kroner for hoppeåringen.

Jeg havde godt nok ikke givet Bent så mange penge med i pengepungen

- Det er jo ikke bare en åring, jeg får. Det er også en spændende avlshoppe. Jeg havde godt nok ikke givet Bent så mange penge med i pengepungen, men jeg ved, det, vi har købt, borger for kvalitet.

Lone Kaj-Nielsen har fået væddeløbssporten ind med modermælken

- Jeg er født ind i det. Min mor red væddeløbsheste. Jeg holdt dog 25 års pause fra væddeløb, hvor jeg red dressur, jagt mm. Jeg vendte tilbage til galopsporten i 1989, siger en spændt Lone Kaj-Nielsen.

Lone Kaj-Nielsen og træner Bent Olsen har fejret mange triumfer sammen.  Her er Brownie. Foto: Kanal 75/Dansk Hestevæddeløb
Lone Kaj-Nielsen og træner Bent Olsen har fejret mange triumfer sammen. Her er Brownie. Foto: Kanal 75/Dansk Hestevæddeløb

 

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere