Danskers vilde sejr: Jeg er fan af araberløb

Danske Sabina Gammelgård vandt et løb i den internationale Fegentri-serie og er nummer fire efter de to løb i Oman - hun skriver om sejren i sit rejsebrev til Ekstra Bladet

Se Sabines flotte sejr. Hun rider i hvid overdel med rød hjelm og overtrager føringen efter cirka 1.28 minut. (Video: Fegentri)

Se Sabina Gammelgårds vinderløb herover

Den dansk galoprytter Sabina Gammelgård oplever i denne sæson sit livs eventyr. Hun er den danske deltager i den store amatørrytter-serie for kvindelige galopryttere, Fegentri.

Her kommer Skive-rytteren rundt på de største galopscener i verden. I weekden var hun i Oman.

Sabina vil skrive til Ekstra Bladet om sine oplevelser i løbsserien. Her er tredje kapitel.

 

Nu har jeg vundet to af tre araberløb

Af Sabina Gammelgård / privatfoto

 

Yay! Jeg har vundet min første Fegentri sejr! Jeg er nu samlet nummer fire i serien efter en femteplads og en sejr i weekendens to afdelinger i Oman.

Fjerde afdeling af Fegentri-serien var det første araberløb i dette års serie, og det vandt jeg!

Er nu officielt fan af araberløb. Tre gange i min karriere som galopamatør har jeg redet arabergalop, og de to er endt i sejr. Jeg kan ikke klage.

Jeg red sidste år i en serie som hedder H.H. Sheikha Fatima Bint Mubarak Ladies World Championship, vinder man sin afdeling, er man direkte kvalificeret til at ride i finalen i Abu Dhabi i november måned.

 

Sabina på vej til løb. Danskeren vandt en afdeling i serien - og har skabt sig et godt grundlag for at gå mod finalen sidst på året.
Sabina på vej til løb. Danskeren vandt en afdeling i serien - og har skabt sig et godt grundlag for at gå mod finalen sidst på året.

Jeg vandt mit ridt i Bahrain og dermed trak jeg billet til finalen, hvor jeg så desværre fik en mindre attraktiv hest at ride, men det er en helt anden historie.

Det var søndag, at der var et araberløb, og jeg havde fået tildelt heste Majestic Perfection, som skulle vise sig at være præcis ligeså god som dens navn.

Flere sagde på forhånd, at det var en god chance og en rigtig fin hest, men at distancen nok var for lang for den idet den var bedst på 1200-1400 meter og dette løb var 200 meter længere.

De beskeder jeg fik af ejer og træner, om hvordan de gerne ville, ag jeg skulle ride hesten var enslydende, nemlig at den ville være hurtigt ude og nok gerne ville gå til front.

 

Sådan blev Dannebrog præsenteret i Oman.
Sådan blev Dannebrog præsenteret i Oman.

Men vores eneste chance for at få den til at stå distancen, var at holde den bagved. Jeg var første hest ude af boksen, men fik hurtigt samlet den op og straks kom to andre til front, som jeg forsøgte at blive bagved så længe som muligt.

 Det var en fantastisk fornemmelse endelig at få lov at sende den forbi, da vi ramte opløbet. Og den måde den svarede på. Det blev lige lidt komfortabelt op mod mål for den, men jeg kæmpede på og sejren blev heldigvis sikker!

Det var vildt. Til var der et stort musi-korps. Jeg red lige forbi dem. De råbte tillykke, og da jeg svarede dem gik de alle helt amok.

Da jeg red tilbage på sejrceremonien fik jeg at vide, at jeg ikke måtte stige af hesten. Den skulle have dækken på, så det blev en noget akavet situation at få det på, mens jeg sad på hesten.

Programmet viser, at Sabina skulle ride med højeste nummer.
Programmet viser, at Sabina skulle ride med højeste nummer.

Jeg kan egentlig godt lide at ride i Mellemøsten. Dernede er det forbudt at spille på hestene, og de mange folk, der er på banerne, kommer for sportens skyld.

Det var også noget af en sport for mig at komme gennem sejrinterviewet. Det var det mest underlige interview, som jeg har været en del af. En mand fortalte mig, en fire-fem ting, som jeg skulle sige i interviewet. Så gik kameraet i gang, og jeg måtte så prøve at huske alt det, som han lige havde sagt til mig. Det måtte vi lige tage om en gang.

Langsom start lørdag

Deltager på parade. Sabina er helt til højre.
Deltager på parade. Sabina er helt til højre.

Mens jeg var hurtigt ude af startboksen søndag, så blev jeg hængende lidt for længe lørdag, hvor vi red på fuldblodsheste.

Jeg havde trukket en super flink hest, Crackdown (IRE), som jeg fik gode instrukser på. Dens formtal var 56, det vil sige lidt lavt i forhold til de bedre heste i feltet, der som højest havde 64 og 65. Alle skulle bære 60, så den var ikke så godt inde i løbet på forhånd.

Desværre var den en af de første som blev læsset i startboksen, så da den sidste hest kom ind og lågerne gik op,  blev den i stedet forskrækket og blev stående i boksen!

Det gav selvfølgelig en dårlig og langsom start som placerede mig sidst på lang afstand af de førende, men jeg huskede de gode instrukser jeg havde fået på hesten af en jockey før løbet, og de gjorde at jeg fik mulighed for at ride den bedst muligt. Så til trods for den dårlige start lykkedes det mig akkurat at få den skubbet forbi til en femteplads, og dermed point til samlingen.

Forskellen på fuldblod og arabere
Fuldblodsheste er generelt lækre heste at ride på, de er typisk store og langt galopperende, men er meget varierende i type i forhold til løbsafvikling. Arabere derimod er mere kendt for at være småt galopperende, korte i hals og krop og er generelt mindre end fuldblodshestene.

Taktik er en stor del af at ride en væddeløbshest, pacebedømmelse og føling med hesten og dens måde at bruge sig selv på er vigtige ting at tage hensyn til i alle væddeløb, og alle heste er jo forskellige.

Så jeg synes det er utroligt givende at få lov at prøve så mange forskellige typer heste, det kan da kun gøre mig bedre!

Næste løb i serien bliver 1. maj i Budapest.

Der er også sociale arrangementer, når galoppigerne fra hele verden mødes.
Der er også sociale arrangementer, når galoppigerne fra hele verden mødes.

 

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere