Den største favorit svigtede

Slide So Easy galopperede i første sving af Travliga 2-løbet, og så tog dagens mand, Jeppe Juel, sejren med Snappy Rose

Slide So Easy og Kenneth Nielsen ved en tidligere sejr. (Foto: Lasse Jespersen)
Slide So Easy og Kenneth Nielsen ved en tidligere sejr. (Foto: Lasse Jespersen)

CHARLOTTENLUND (Ekstra Bladet): Slide So Easy var I sin sæsondebut gjort til favorit af spillerne I Travliga 2-løbet på Charlottenlund Travbane, men det blev en kort fornøjelse. I første sving galoppede hesten, og så var sejrschancerne væk.

- Hesten var for ambitiøs, og der blev kørt til fra start. Jeg var bange for at køre ned i Jeppe Juel og Snappy Rose. Jeg korrigerende den lidt i svinget. Derfor galopperede den. Det var rent uheld, og jeg havde håbet på at komme ned bag Snappy Rose, sagde Kenneth Nielsen til Ekstra Bladet.

Se også: Gammel kæledægge er finaleklar

Kort før start så det ellers ud til, at det var Snappy Rose, der ville få problemer.

- Hesten var lidt ukoncentreret. Men den var nem at sætte I trav igen, og så prikkede den starten helt perfekt, sagde kusken Jeppe Juel.

Vandt uden problemer
Snappy Rose fik let spil.

- Da Kenneth Nielsens Slide So Easy galopperede, vidste jeg, at den værste konkurrent var væk, og så fik jeg held til at pakke feltet. Jeg bestemte tempoet hele vejen, og så var det bare om at køre til slut, sagde Jeppe Juel, der også vandt Liga 4-løbet med Saint Emilion.

Se også: Gammel kæledægge er finaleklar

Jeppe Juel blev toer i Liga 1-løbet med Open og fik en fjerdeplads med Touche I Liga 3.

- Touche er en hest, som spillerne godt kan sætte lidt på næste gang. Den begynder at vise, hvad den kan.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere