Derby-Nicolaj er damernes ven

Nicolaj Andersen har tre tophopper i stalden - men han mener selv, at han er lige så god til hingste

Gense Dream Girls sejr i Dansk Hoppe Derby og se interviewet med Nicolaj Andersen efter løbet. Tv: Fast Track

To af de helt store præstationer i Derbyweekenden stod to af Nicolaj Andersens hopper for.

Lørdag vandt Dream Girl Hoppederbyet - og søndag stod Cassiopeia for en topsprint, da den under stor pres den første kilometer præsentede en fantomtid i 11,4 og vandt en overlegen sejr.

Desuden har han sidste års Hoppederbyvinder Commit Boom Bay i stalden. Den deltog i Hoppeeliten, hvor den fra et koldt startspor kom hjem som nummer fem.

- Den sluttede forrygende af. Den er på vej tilbage, siger Nicolaj Andersen.

- Kan du noget specielt med hopper?

- Det tror jeg ikke er tilfældet. Jeg har bare ikke haft så mange hingste at arbejde med de seneste år. Mine egne følhopper har ikke rigtig smidt nogle hingsteføl for eksempel, så jeg tror, at det er et tilfælde, at det lige er hopper, jeg har nu.

Dream Girl og Nicolaj Andersen på æresrunde efter sejren i Hoppederbyet. Foto: Burt Seeger/Dansk Hestevæddeløb
Dream Girl og Nicolaj Andersen på æresrunde efter sejren i Hoppederbyet. Foto: Burt Seeger/Dansk Hestevæddeløb
 

Derbysejren med Dream Girl giver Nicolaj Andersen blod på tanden. Men ikke så meget, at han starter den mod hingstene i Derbyrevanchen Aalborg Store Pris om tre uger.

- Der er for stor forskel på de klasser. Det er noget hårdere at skulle ud mod hingstene. Det er lidt noget andet, når hopperne bliver ældre. Der er man nødt til det, for der er ikke så mange løb for Hoppeeliten i Danmark, siger han.

Derfor bliver Dream Girl Aalborg Hoppechampionat om lørdagen.

- Planen er, at den skal ud der. Den har taget starten fint. Nu hygger den sig i folden - og jeg har ikke travlt med at få den ud. Den får en længere pause, så den kan resituere, siger Nicolaj Andersen til Ekstra Bladet.

Det er også meningen, at Commit Boom Bay skal starte i Aalborgs store weekend, men Cassiopeia nok ikke tager med til Jylland.

- Den er ikke så god til at rejse, så det er ikke fedt at give den en tur på fire en halv time i transporten. Der satser vi nok på Jägersro og Halmstad. Det bliver nu ikke lige med det samme, for selv om den vandt en overlegen sejr, så var det noget af en tandudtrækning, siger Charlottenlund-træneren.

Se Cassiopeias vilde sprint på derbydagen. Tv: Fast Track
 

Trav - 25. aug. 2019 - kl. 18:16 Dumbo fløj til derbysejren

Trav - 24. aug. 2019 - kl. 14:53 Derby-Nikolaj gjorde det igen: Min største sejr  

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere