Derbyet bliver uden Mr. Derby

Steen Juul døjer med sine ben - og overlader sine derbyhestene til svenske Thomas Uhrberg

Med en overlegen sejr i kvalifikation til Dansk Hoppe Derby skrev Delicious One sig ind blandt de største favoritter til sejren på lørdag. Tv: Fast Track

Det har ligget i kortene, at det skulle ske en dag - men der er alligevel noget, som er svært at forestille sig. En Derby-weekend uden Steen Juul.

Mr. Derby - der forrige skrev nummer otte - og sidste år skrev den niende derbysejr på sit cv kommer ikke i sulkyen i den derbyweekenden, der indledes på fredag på Charlottenlund Travbane.

- Jeg ved fatisk ikke helt præcist, hvad der er galt, siger Steen Juul, der tirsdag fylder 69 år.

- Vi har ingen sikker diagnose, men de læger, jeg har talt med, siger, at der er en nerve i klemme. Det betyder, at jeg ikke kan bruge det ene ben.

- Men er det ikke armene, man bruger som kusk?

- Jo. Jeg kunne nok også sagtens køre to eller tre heste i løbet af weekenden, men jeg har det sådan, at jeg ikke vil være en belastning. Jeg skulle gerne kunne hjælpe dem rundt, siger Steen Juul.

Steen Juul fylder 69 år tirsdag. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Steen Juul fylder 69 år tirsdag. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Dermed melder han også afbud til de svenske derbyprøver, som køres onsdag aften i Malmø. Her bliver det med stor sandsynlighed Erik Adielsson, der skal køre det danske håb Staro MacMillan.

Steen Juul har endnu ikke valgt, om det bliver fra sofaen eller Charlottenlund Travbane, som han skal opleve sine heste.

- Det kommer an på, hvordan jeg har det. Men det bliver sandsynligvis fra stalden, hvor jeg kan overvåge det hele fra.

- Du er normalt ikke meget i stalden under en løbsdag. Er du ikke bange for at gå i vejen?

- Hahaha. Jeg kan da sætte mig på en stol.

- Hvad betyder det, at du ikke kan være med på dansk travsports største weekend?

- Det er jo ikke noget, som jeg har planlagt, og det gør det ekstra tungt. Jeg har forberedt mig på den her weekend, og så kommer den her beslutning.

I Ekstra Bladets livedækning af sporvalget blev nyheden om Steen Juuls afbud offentliggjort. Han har valgt svenske Thomas Uhrberg til at køre sine heste i lørdagens Hoppederby og søndagens derby.

- Det er et naturligt valg. Thomas Uhrberg har kørt for os i en årrække og har altid stillet op. Han har også tidligere kørt Takethem for ejerne af Daytona, og de ville også gerne have ham til at køre.

I juli vandt Steen Juul Jydsk 4-årings Grand Prix med Daytona. Han tror meget på den som Derbyvinder på søndag. Foto: Ole Hindby/Dansk Hestevæddeløb
I juli vandt Steen Juul Jydsk 4-årings Grand Prix med Daytona. Han tror meget på den som Derbyvinder på søndag. Foto: Ole Hindby/Dansk Hestevæddeløb
 

- Hvor meget tror du på dine heste?

- Jeg tror rigtig meget på dem. Men det er for let at være helt oppe i forventningerne, når jeg ikke selv skal køre. Jeg vil nødig lægge pres på Uhrberg ved at sige, sådan noget som, at jeg vil være sikker på at vinde, hvis jeg selv kørte dem. Men jeg tror på dem.

Delicious One, der er ejet af Steen Juuls datter og barnebarn, gik forrygende i Hoppeprøven og står som en af de store favoritter inden Hoppederbyet - mens Daytona blev toer efter en hård åbning.

- Den fik en syreåbning, og det kostede lidt. Bagefter viste den vil ikke topform. Men det har den på søndag. Det garanterer jeg dig for, siger Mr. Derby til Ekstra Bladet.

  Ghita Nørby har allerede set hoppen flere gange. Foto: Per Lange Trav - 16. aug. 2019 - kl. 12:47 Ghita Nørby lægger navn til travhest

Se også: 68-årig tog sin niende Grand Prix-sejr

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere