Derbyformen har indfundet sig

Winston Sisa var overlegen i generalprøven i Aalborg

Der var langt til nærmeste konkurrent, da Winston Sisa pudsede formen af. (Foto: Ole Hindby)
Der var langt til nærmeste konkurrent, da Winston Sisa pudsede formen af. (Foto: Ole Hindby)

Travhesten Winston Sisa er på vej mod større opgaver.

Dervbyfavoritten var konkurrenter overlegen, og nu bliver næste opgave kvalfikationen til Jydsk 4-årings Grand Prix - det jyske travderby - og derefter gælder det i august Dansk Trav Derby.

I Aalborg gav Jan Dahlgaard hesten noget at bestille allerede i begyndelsen af løbet, og da værste konkurrent Uha Uha De Hess og Knud Mønster havde yderspor, så var var løbet allerede afgjort få meter efter start.

Derfra var Winston Sisa aldrig truet.

- Han skulle have lov til at lave noget i dag. Det er kun sket en gang tidligere, at han skulle bestille noget fra start. Jeg synes, at han var lidt til den friske side i dag, og derfor var det godt, at han fik et løb i kroppen, inden prøverne i Aarhus.

- Jeg tror, at han bliver bedre og bedre for hver start, sagde Jan Dahlgaard til Racing Live.

Vindertiden var 1.15,2/2140 meter på en meget vindblæst dag i Aalborg.

Tredje sejr i træk til Amalie

Amalie Bork med Morten Friis og ejerne Chr. M. Lauridsen og Villy Christensen. (Foto: Ole Hindby)
Amalie Bork med Morten Friis og ejerne Chr. M. Lauridsen og Villy Christensen. (Foto: Ole Hindby)
I 3-års hoppe-løbet var der tale om ren opvisning af Opdrætningsløbet-vinderen, Amalie Bork. Den stærke hoppe var helt alene på banen. Morten Friis lod hesten gå derudad på den sidste omgang, og der var rigtig langt ned til nærmeste konkurrent, Amazing Starfish.

Det var tredje sejr i træk til Billund-hesten.

- Hun var helt suveræn. Jeg synes, at han trak lidt for meget undervejs, men hun gasser sig lidt op, når vi kører til fra start. Jeg havde masser at køre med på de sidste 800 meter af løbet, og det gik rigtig stærkt. Amalie Bork er en hoppe, der udvikler sig hele tiden, og nu prøver vi at finde et nyt hoppeløb til hesten, sagde Morten Friis til Racing Live efter sejren.

Vindertiden for Amalie Bork var 1.16,9/2140 meter autostart.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere