Derbyvinder bliver gigafavorit

Det er svært at se en af de fire modstandere slå Stand And Deliver i Ekstra Bladet Travliga 1 på Charlottenlund Travbane lørdag aften.

Lørdag kan der blive tale om Derbyrevanche, for Stand And Deliver slog i Travderbyet 2013 netop Scirocco Sisa på målstregen. (Foto: Lasse Jespersen)
Lørdag kan der blive tale om Derbyrevanche, for Stand And Deliver slog i Travderbyet 2013 netop Scirocco Sisa på målstregen. (Foto: Lasse Jespersen)

Lørdag aften er der fuld program i Ekstra Bladet Travligaen på Charlottenlund Travbane, og hovedbegivenheden er Liga 1-løbet Otto Hallings Mindeløb. Det får en en gigafavorit i Stand And Deliver. Der deltager kun fem heste i løbet.

Uden at forklejne løbets øvrige deltagere, så bliver Peter Rudbecks Derbyvinder fra 2013, Stand And Deliver, gigafavorit i løbet. Et forsigtigt bud på et vinderodds er fra undertegnedes side 1,08.

Se også: Græd efter derbysejr

Peter Rudbeck er da også klar til at påtage sig favoritrollen.

- Favoritværdigheden, synes jeg ikke, tynger, og uden sygdom vinder han da nok også løbet. Stand And Deliver starter fortsat lidt på, fordi han har haft et par afbræk i løbet af 2016 som følge af noget bronkitis, og samtidig forsøgte vi at sætte ham lidt ekstra op i sæsonafslutningen for at få has på Karsten Holm i kampen om at blive den mest vindende amatørtræner i Danmark sidste år.

Se også: Det dejligste derby i 100 år

- Det gør, at formen er intakt, og derfor starter han på lørdag og et par gange mere, inden han får ferie på seks-otte uger, men bliver vejret helt håbløst, får han fri, fortæller Peter Rudbeck til Danskhv.dk.

Startlisten til Liga 1-løbet

1. Scirocco Sisa / Steen Juul

2. Stand And Deliver / Birger Jørgensen

3. Nu Nu Hill / Kasper K. Andersen

4. Rio De Janeiro / Nicole Marsing

5. Obelix B T / Tommy Nielsen

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere