Derbyvinder udgår i Liga 1

Peter Rudbeck har slettet Stand And Deliver fra Liga 1-finalen i Aalborg lørdag aften

Peter Rudbeck, Stand And Deliver og kusken Birger Jørgensen. (Foto: Ole Hindby)
Peter Rudbeck, Stand And Deliver og kusken Birger Jørgensen. (Foto: Ole Hindby)

Den flotte ligafinale-aften på lørdag i Aalborg har modtaget et kedeligt afbud.

For i klassen for de allerbedste travere - Liga 1 - er der indløbet et afbud fra Derbyvinderen Stand And Deliver, der ellers skulle have sæsondebuteret.

- Status er rigtig fin på hesten, men han har desværre fået en mindre halsbetændelse, og han er derfor slettet.

- Det er bare forbigående, og han kan stadig træne, men han bliver medicineret og kan derfor ikke starte, siger Peter Rudbeck.

Det var et helt tilfælde, at Skive-amatøren opdagede hestens sygdom.

- Jeg havde besøg af dyrlægen, der skulle tjekke mine ungheste, og jeg bad ham lige om at se, om alt var vel med Stand And Deliver. Det var det desværre ikke, siger Peter Rudbeck.

Der er syv heste tilbage på startlisten. O'Grady, som Flemming Jensen selv kører, er løbets store favorit.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Annonce:
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere