Det århusianske eventyr fortsætter

Travhesten Peter Elmegård vandt på styrken og tog tredje årssejr

Peter Elmegård sejrer for Johnny Jørgensen. Foto: Ole Hindby
Peter Elmegård sejrer for Johnny Jørgensen. Foto: Ole Hindby

Det århusianske eventyr om Peter Elmegård vil ingen ende tage. ‘Årets hest 2015’ på den lokale travbane fortsætter i sejrssporet og hentede sæsonens tredje sejr i fjerde forsøg.

Det skete på 'den hårde måde', da Johnny Jørgensen efter en kilometers kørsel sendte sin stærke hest frem udvendigt for den førende Uno Gardenia.

Denne var kommet perfekt igennem fra anden række og havde overtaget føringen efter 500 meters kørsel og indledte med en kilometer på 1.20,3.

Uno Gardenia forsvarede sig da også, men Peter Elmegård er bare 'en ubehagelig overfrakke', der fortsætter med at mase på, og uden de store armbevægelser fra Johnny Jørgensens side tog Peter Elmegård et overtag med hoved og hals og sejrede i 1.18,8/2300 meter autostart.

- Hvis der bliver taget alt for meget fart ud af løbene, så er det svært at runde dem det sidste stykke vej, og Peter Elmegård har jo ikke noget imod at gå udvendigt. Derfor valgte jeg at køre frem, da der faldt ro på, sagde Johnny Jørgensen ifølge danskhv.dk.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer
Annonce:
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere