Det er lige som en Rocky-film - der kommer altid en ny

Det blev en sensationel sejr til Timoko i Elitloppet - Takethem var et hoved fra at komme i finalen

STOCKHOLM (Ekstra Bladet): Vinderodds på 33. Eltiloppet 2017 bliver husket for den sensationelle sejr til franske Timoko.

Den vandt Elitloppet for anden gang - og har i alt været med fem gange.

Den førte fra start til mål, og det kom bag på alle inklusiv kusken, at den kunne holde hjem til sejr.

- Jeg sad og ventede på, at Bold Eagle angreb, men den kom aldrig, sagde Björn Goop.

Og det gjorde Bold Eagle ikke. Den havde ellers i sin semifinale smadret konkurrenterne, men i finalen var det som om, at den aldrig rigtig kom ind i løbet.

Til gengæld spadserede finalens anden franske deltager altså i mål som vinder. Den vandt i tiden 1.09,0.

Timoko er nu ti år, og da det er aldersgrænsen i Frankrig, så er det nok sidste år, at den kommer til Eltloppet.

- Det er lidt ligesom en Rocky-film. Der kommer altid en ny sæson med Timoko, sagde Björn Goop, der var meget berørt af sejren.

Timoko fik tre millioner kroner for sejren.

Tæt på finalen
Danmark havde Takethem med i Elitloppet, men den manglede lige en længere hals i at nå i finalen. Den måtte tage takke med en femteplads lige udenfor præmierækken.

Steen Juuls hest lå sidst i feltet undervejs.

- Måske skulle jeg have sendt den fremad lidt tidligere, men det mener man jo altid, når man er så tæt på finalen. Takethem gjorde alt, hvad den kunne for at følge med, og jeg er tilfreds med den, sagde træneren til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

1 af 2 
2 af 2 
1 kommentar
Vis kommentarer