Det er som at få tilbudt et Formel 1-sæde i Monaco

Kennet Nielsen glemmer aldrig, da han pludselig fik muligheden for at køre med i Nordeuropas største travløb - travkusken spår dansk succes søndag

Kenneth Nielsen driver til daglig en trænerstald på Charlottenlund Travbane. Foto: Lasse Jespersen
Kenneth Nielsen driver til daglig en trænerstald på Charlottenlund Travbane. Foto: Lasse Jespersen

STOCKHOLM (Ekstra Bladet): - Det oversteg mine vildeste forventninger.

Sådan indleder Kenneth Nielsen sin fortælling om en af sit livs allerstørste oplevelser. Deltagelsen i Elitloppet 2012.

- At deltage i Elitloppet svarer til at få et sæde i en Formel 1-racer til Grand Prixet i Monaco, siger han.

Det stod ikke rigtig skrevet nogen steder, at Kenneth Nielsen ville få den mulighed, men lidt over en uge inden løbet, ringede sportschef Klaus Koch.

- Jeg gik og arbejdede i stalden, da telefonen ringede. Du skal køre Elitlopppet, sagde han til mig i telefonen. Jeg måtte knibe mig i armen, siger Kenneth Nielsen, der ikke turde tro på det, før det officielt stod skrevet i medierne.

- Jeg var nærmest i himlen, da jeg kørte. Det er en fantastisk kullise med 30.000 tilskuere.

I løbet, der i år har tre millioner kroner i førstepræmie bliver der ikke givet ved dørene. Kuskene kører benhårdt mod hinanden.

- Jeg havde heldigvis international erfaring fra løbet i Paris, siger Kenneth Nielsen.

Han kvalificerede Oyonnax til finalen.

- Den havde været deroppe to gange tidligere uden at komme i finalen, så jeg følte virkelig, at jeg havde udført mit job. Det var jo første målsætning at komme til finalen, og så blev det så tæt, at det var umuligt at se om vi var tredje eller femte, så det gav bare et fantastisk kick, da vi var mellem de fire, der kom i finalen, siger travtræneren.

- I så store væddeløb, der bliver citronen presset fuldstændigt over for konkurrenterne. Det er noget andet, når vi kører sociale løb i Danmark om 3500 kroner, så er vi flinkere mod hinanden. Foto: Lasse Jespersen
- I så store væddeløb, der bliver citronen presset fuldstændigt over for konkurrenterne. Det er noget andet, når vi kører sociale løb i Danmark om 3500 kroner, så er vi flinkere mod hinanden. Foto: Lasse Jespersen

Efter den besked var Kenneth Nielsen klar på næste opgave: Elitloppet-finalen med millioner på spil.

- Der sker en masse ting derefter. Der skal trækkes lod om startsporene, og hele tiden havde jeg pressen i hælene. Så tiden indtil finalen gik utroligt hurtigt. Det gælder om at holde fuld fokus for at have chancen for at køre sin hest til tops.

- Selve finalen blev et antiklimaks. Jeg havde en hest, jeg følte, der kunne være i Top 4, men vi blev kørt helt ud til hegnet. Selvfølgelig var jeg forbandet over, at det ikke lykkedes, for jeg kommer nok aldrig til at køre sådan et løb igen, siger Kenneth Nielsen, der hurtigt kom ned på jorden igen.

- Mandag stod trillebøren og ventede på mig i stalden. Så blev det hverdagen igen, men jeg glemmer aldrig, at Oyonnax satte sin hurtigste tid nogensinde med mig i sulkyen. Det er altså en hest, der har vundet Prix d’ Amerique, siger han.

Kenneth Nielsen kørte et flot løb med Oyonnax i semifinalen. Foto: Lasse Jespersen
Kenneth Nielsen kørte et flot løb med Oyonnax i semifinalen. Foto: Lasse Jespersen

Søndag er det trænerkollegaen Steen Juul, der skal i aktion. Han kører Takethem, som Kenneth Nielsen spår succes.

- Jeg tror, at den har en god chance for at nå finalen. Godt nok er startsporet lidt skidt, men det kan vise sig at være en fordel. Hesten har vist både i Frankrig og i Copenhagen Cup, at den kan være med. Jeg tror, at den når finalen, siger Kenneth Nielsen, der selv er på plads på Solvalla.

- Selvfølgelig. Jeg tror, at jeg kun har misset et Elitloppet i mange år. Jeg skal nyde stemningen og netværke.

Og mon ikke at tankerne søndag flere gange glider tilbage til den søndag for fem år siden, hvor Kenneth Nielsen fik et sæde i Elitloppet.

Se også: Ekstra Bladet: Vores vinder af Elitloppet

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere