Dobbelt-op på din gevinst

Er du den eneste spiller, der rammer V5 i eftermiddag i Aarhus, så får du pengene to gange hos Dantoto

Der er spænding for alle pengene, når hestene til Jydsk 4-årings Grand Prix skal findes fredag eftermiddag. Foto: Lasse Jespersen
Der er spænding for alle pengene, når hestene til Jydsk 4-årings Grand Prix skal findes fredag eftermiddag. Foto: Lasse Jespersen

Når derbyfeberen tager et stort nøk opad fredag eftermiddag, så er der penge at tjene, hvis Grand Prix-prøverne i Aarhus giver overraskelser på stribe.

Bruger du Dantoto som din spiludbyder og er du alene om at ramme de fem vinderheste i de fem V5-løb, så giver spilleselskabet nemlig dobbelt-op på gevinsten.

Det meddeler Dantoto i en pressemeddelelse.

Ekstra Bladet følger kvalifikationsløbene til Jydsk 4-årings Grand Prix live - følg med fredag eftermiddag og få et løbende overblik over, hvilke heste der er kvalificerer sig til provinsens største travløb for årets derbyheste. Følg med på eb.dk/trav

'Nu genoptager vi på Dantoto muligheden for at vinde en ekstra gevinst, hvis man er dygtig/heldig på danske V5-spil hen over sommeren.

Vi kalder det Dantoto Xtra og det fungerer på følgende måde. Udover den normale gevinst på sin vinderkupon, så giver Danske Spil det samme beløb oveni gevinsten, så gevinsten bliver Dobbelt-Op og det gælder både på dage med og uden tilspil fra udlandet.', står der i pressemeddelelsen.

En forudsætning for at vinde Dantoto Xtra, er at kuponen, er spillet hos Dantoto.

- Det skal blive spændende at se hvordan spillerne tager imod vores genindførelse af Dobbelt-Op gevinst på danske V5-spil.

- På denne måde giver vi spillerne en mulighed for at vinde en ekstra stor gevinst, samtidig med at vi støtter op om spillet til de danske baner.

- Dantoto Xtra gælder på alle danske dage med V5-spil hen over sommeren, uanset om det er trav eller galop, fortæller Morten Sørensen, Produkt Manager hos Danske Spil.

Der er to chancer fredag, for galopløbene på Klampenborg tæller også med i tiltaget.

Regler og vilkår:

* Kampagnestart 11. juni 2021.

* Dantoto Xtra udløses til en enlig vinderkupon på et V5-spil på en dansk hestevæddeløbsbane.

* Dantoto Xtra kan maksimalt udbetales tre gange i kampagneperioden og gælder kun for spil hos Danske Spil på Dantoto enten online på web/mobil eller hos en Dantoto forhandler.

* Gevinsten overføres til den spilkonto hos Danske Spil, som det pågældende spil er registreret på. Dobbelt-Op gevinsten overføres til spilkontoen seneste fem hverdage efter gevinsten er vundet.

* Kampagnen afsluttes senest d. 31. august 2021 eller når Dantoto Xtra er blevet udbetalt tre gange.

* Danske Spil forbeholder sig dog retten til at afslutte kampagnen på et tidligere tidspunkt.