Dramatisk ligafinale i vente: Tør ikke love sejr

Hverken kusk eller træner tør love sejr til Stand And Deliver, der er tippet som vinder i Liga 1-finalen i Aalborg søndag

Se den tætte opløbskamp mellem de to favoritter til sejren i Liga 1-finalen i Aalborg. Tv: Fast Track, Dansk Hestevæddeløb og Ekstra Bladet

Se Stand And Delivers heftige opløbskamp i tv-klippet herover – og lyt til Birger Jørgensen forventninger forud for Liga-finalen i Aalborg

Ekstra Bladets spilforslag

AALBORG SØNDAG 25. MARTS
V4 - spilstop kl. 12.45
V4-1: 8-6-1-7-10
V4-2: 7-6-4-2-12
V4-3: 4-1
V4-4: 1
100 kroner

Weekendens favorit i fare
The Las Cola
(8 i V4-1) er en tophest - ingen tvivl om det - men her møder den nok den hårdeste modstand til dato. Startspor otte trækker ned, da den virkelig skal bestille noget for at komme til føringen, og de kræfter, den bruger her, kan den måske mangle til slut. Vælger Flemming Jensen ikke at køre frem før sidst i løbet, skal den runde mange, så spændende bliver det, hvilken taktik kusken vælger.

Weekendens ugarderede
Alpha Peak
(1 i V4-4) møder også den sværeste modstand hidtil, men, jeg tror, Steen Juuls hest rummer så meget kapacitet, at den er sine modstandere overlegen.

Tips: Mogens Jensen

I tv-klippet herover fortæller travkusken Birger Jørgensen om sine forventninger til Stand And Deliver (4 i V4-3) i Travliga 1-finalen søndag i Aalborg

Hesten er ellers vindertippet i banens program.

- Jeg tør ikke love sejr, siger Birger Jørgensen.

Samme udlægning kommer fra Peter Rudbeck, der ejer og træner derbyvinder-hesten. Han ser Tonicetobetrue (1) som en ligeværdig modstander.

De to gik som vist i tv-klippet herover side om side over målstregen efter en medrivende opløbskamp i kvalifikationsløbet til finalen.

- Det virker vel o.k. med det løb in mente. Jeg er ikke på nogen måde sikker på, at Stand And Deliver vinder, den mangler lidt varme til topformen. Jeg føler mere, han er en god triochance, som med rette løbsafvikling kan vinde.

- Han har trænet uændret siden sæsondebuten. Vi har valgt ikke at træne specielt hårdt og i stedet lade den starte sig lidt i topform. Vi prøver at holde humør på hesten, det er vigtig for de her lidt ældre herrer, ellers bliver de hurtig lidt magelige, siger Peter Rudbeck.

Finaleløbet i Aalborg køres søndag kl. 13.27 – der er 40.000 kroner i førstepræmie.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere