Dumbo fløj til derbysejren

Gordon Dahl kørte hesten og fik alt det held, han skulle bruge undervejs

Se Dansk Trav Derby her. Tv: Fast Track

To galopperende konkurrenter og en venlig svensker, der hjalp Dumbo ud.

Heldet fulgte Gordon Dahl i Dansk Trav Derby - og på målstergen var det så tæt, at mange troede, at sejren var gået til Donatello Garbo - eller at der var dødt løb.

Gordon Dahl sendte Dumbo afsted i topfart fra spor otte. Han var med i spidskampen mod Dekanen K, der pludselig slog over i galop.

- Det flaskede sig. Jeg ville ned bag Dekanen K, men så galopperede den, og så var jeg pludselig i front,

Han afleverede spidsen til Daytona - men under en omgang før mål galopperede den også.

- Heldigvis var Peter Untersteiner så fair, at han fik mig med ud, sagde Gordn Dahl, der i opløbet drømte om en andenplads.

- Dumbo var tæt på at gå i pasgang, så jeg kunne ikke køre for fuldt. Jeg kunne ikke se, at vi havde vundet, da vi kørte over målstregen, og da Rene Kjær vendte om, så var jeg sikker på, at vi blev toer.

- Det var først, da jeg mødte nogle af tilskuerne, at de sagde jeg havde vundet - og pludselig kom så den besked over højttaleren, at jeg blev udråbt som vinder.

Gordon Dahl har ofte brugt gæstekuske.

- Nerverne har været for hårde ved mig. Men dem havde jeg ikke rigtig i dag. Dumbo var jo ikke favorit, og der var ikke rigtig nogen, der troede på den.

- Vi har en aftale om, at det er enten er mig eller Steen Juul, der kører. Og så vil min chef jo gerne have, at jeg kører.

- For mig er der ikke den store forskel. Selvfølgelig er det ikke rigtig gået op for mig, at jeg har vundet løbet, men normalt gør jeg det op en gang om året for at se, hvad stalden har kørt ind.

Donatello Garbo blev toer, mens Dortmund blev treer.

Det var meget, meget tæt op dødt løb i Derbyet, hvor Dumbo på målstregen indhentede Donatello Garbo. Foto: Burt Seger/Dansk Hestevæddeløb
Det var meget, meget tæt op dødt løb i Derbyet, hvor Dumbo på målstregen indhentede Donatello Garbo. Foto: Burt Seger/Dansk Hestevæddeløb

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere