Ekstra Bladet kårer ’Årets Amatør-træner’

Lindhardt Jensen har indkørt langt flere præmiekroner end hovedparten af de professionelle trænere – højdepunktet var andenpladsen i Dansk Trav Derby

Donatello Garbo havde en imponerende sæson selv om det kun vandt et løb - nemlig Frosty Hanovers Mindeløb i Skive. Gense løbet her. Tv: Fast Track

SE TOP 5 'ÅRETS AMATØR-TRÆNER' I GALLERIET I BUNDEN AF ARTIKLEN

Ekstra Bladets juleserie er nået til ’Årets Amatørtræner’, og her sætter Lindhardt Jensen fra Jydsk Væddeløbsbane sig på titlen.

Med sit eget kuld af heste har han udfordret de professionelle trænere – og vil være tæt på deres top ti, hvis man gør sæsonen op i præmiekroner.

Kom med i Europa-derbyet
En af staldens otte løbsheste har trukket læsset – nemlig derbytoeren Donatello Garbo.

- Det har generelt været en o.k. fin sæson, som har givet os gode oplevelser, og det er jo det, det reelt handler om, når man har travheste. Selm om jeg har et mål om, at det skal kunne løbe rundt i sig selv, siger han til Ekstra Bladet.

- I år har vi i derbyet kæmpet mod de allerbedste professionelle trænere, og derbyet var selvfølgelig toppen af oplevelserne. Alene det at have en hest med i løbet er stort, siger den 69-årige travamatør.

Lindhardt Jensen har indkørt over 800.000 kroner i danske travløb. Desuden har Donatello Garbo hentet lidt over 60.000 kroner i udlandet. Foto: Hesselborg Foto
Lindhardt Jensen har indkørt over 800.000 kroner i danske travløb. Desuden har Donatello Garbo hentet lidt over 60.000 kroner i udlandet. Foto: Hesselborg Foto

Det hører til sjældenhederne, at danske heste efter derbyet forsøger kvalifikation til Europa-derbyet – men Lindhardt Jensen tog udfordringen op, og det lykkedes at få Donatello Garbo kvalificeret til finalen i Finland. Det skete qua en andenplads i kvalifikationsløbet i Stockholm.

- Det troede jeg ikke var muligt, men vi fik en god kontakt til den svenske kusk Örjan Kihlström, og så spillede alt på dagen. Vi var nok ikke 100 procent forberedte, men vi fik hjælp og alt fungerede bare. Den dag var der ikke så langt hjem fra Stockholm, siger Lindhardt Jensen, der er selvstændig.

Har taget halvdelen af pengene
Donatello Garbo står for halvdelen af de lidt over 800.000 kroner, som der er kørt ind i år. Den har deltaget i de store fireårsløb, hvor der er gode præmier. Alene af den grund bliver det svært i 2020 at leve op til årets resultater.

- Vi skal være på det niveau. Vores mål er, at vores heste tager 6-700.000 kroner, siger Lindhardt Jensen.

Stalden tæller i alt 20 heste.

- Den store forskel på at være professionel og amatør er, at vi ikke har det pres på os, at vi skal ikke ringe til en kunde, når noget går dårligt, siger han.

Årets Amatør-træner19

1 af 5  1 LINDHARDT JENSEN  - træner af blandt andre derbytoeren Donatello Garbo. Har vundet 11 sejre i år og 823.254 kroner indkørt.
2 af 5  2 TORBEN HOVGAARD – træner af flere gode heste, bl. a. O’grady som han har formået at holde i Danmarkseliten. Foto: Flemming Andersen/Dansk Hestevæddeløb
3 af 5  3 SVEND AAGE NIELSEN – træner af Kriteriumsvinderen Exclusive Laser samt andre gode heste. Foto: Burt Seeger/Dansk Hestevæddeløb
4 af 5  4 PETER RUDBECK – formår år efter år at have sine to åringer klar til de store toårsløb. Således også i år. Foto: René Schütze
5 af 5  5 SØREN KOLBERG – holder en imponerende sejrsprocent på 50 i Danmark – syv sejre i kun 14 starter. Foto: Martin Timm Holmstav/Dansk Hestevæddeløb

1 kommentar
Vis kommentarer