Annonce:
Annonce:

Er Hugo for vild til de andre

Ugens staldbesøg: Bent Svendsens Come On Hugo topper Ekstra Bladets Top 5 over de treårige hingste og får umiddelbart let spil af de danske modstandere på Musketerdagen i Skive

Annonce:
Følg Trav

Der er Come On Hugo, og så er der alle de andre 3-årige hingste i dansk travsport.

Savsmulden er ved at blive strøget til årgangens første møde i år, og lige nu er det svært at se en dansk udfordrer til Bent Svendsens stjerne Come On Hugo, der klart har været den bedste hest af de maskuline i årgangen.

Lige siden, det første to-årsløb blev kørt i juli sidste år, har alle læber sagt Come On Hugo, når snakken er faldet på kuldets bedste.

Bent Svendsen øjner da også et stort resultat, når Skive Trav søndag 23. april har Musketerdag. Her er årets første møde for 3-årseliten.

- Come On Hugo endte 2-årssæsonen som den klart bedste i årgangen, og jeg har endnu ikke set nogen, der kan matche den. Jeg tror ikke, at de treårige hopper stiller op mod hingstene, for de kan jo tjene gode penge i hoppeløbene.

Annonce:

- De heste, der først har sæsondebuteret i år bør være langt bagefter i forhold til hårdhed og rutine, siger Bent Svendsen selvsikkert.

Hesten har været ude i et prøveløb i Billund, og det skal den igen på mandag i Skive.

- Derefter er den klar til Musketerdagen, og så bliver næste start nok på Copenhagen Cup-dagen i Charlottenlund, hvor der er et løb for 3-årseliten med en høj førstepræmie, siger Bent Svendsen.

Til efteråret er min 30 meter bedre
En af de trænere, der haft en hest i løb mod Come On Hugo er Jan Friis, der også har hjemmebane i Skive.

Han vurderer også Come On Hugo som årgangens pt. bedste.

- Den har imponeret mig meget, og det virker til at være en klog hest, siger træneren om konkurrenten til sin egen Close To Heaven.

Annonce:

- Min hest slår ikke Come On Hugo på Musketerdagen, for den er slet ikke så langt fremme. Bent Svendsen er meget opsat på at vise sin hest frem, og jeg er tilfreds, hvis Close To Heaven bare får en præmie i det løb. Min hest kan nok gå en tid omkring 1.13 eller 1.14 lige nu, siger Jan Friis.

- Omvendt så tror jeg på, at min hest er 30 meter bedre end Come On Hugo, når vi kommer til Dansk Trav Kriterium i oktober. Jeg lever i håbet og glæder mig til at følge udviklingen.

- Close To Heaven en endnu meget hvalpet hest. Den er noget urutineret, hvis man beder den om at gå i fuld fart, så gør den det, men kun få meter, så stopper den lidt op igen. Det er en rigtig gadedreng.

- Henover vinteren har vi lagt en masse muskler på hesten, og den har udviklet sig, som den skulle. Styrkeforholdene kan sagtens ændre sig. Hestene udvikler sig meget individuelle. Nogen kommer ikke til start som 2-års. Det er svært at måle dem mod hinanden, for man ved først sent, hvad der bor inde i dem. Det ser man først rigtigt, når de er modnet.

Annonce:

- Jeg føler i hvert fald, at Close To Heaven har stor udvikling endnu, og det kan være, at Come On Hugo går lidt i stå, siger Jan Fri-is forklarende.

Det tror Bent Svendsen dog ikke på.

- Sidste år viste Come On Hugo, at den kunne holde sig på toppen gennem hele 2-årssæsonen. Den var bedst, da vi begyndte på Grand Prix-dagen i Aarhus, og den gjorde intet galt hele vejen. Jeg er meget optimistik også med Dansk Trav Kriterium. Come On Hugo kommer ud i alle de store løb, hvis den holder fit for fight, siger Bent Svendsen.

Se barometeret for de tre-årige hingste og valakker nederst på siden.

***

Ekstra Bladet: Det sværeste barometer i år

- Det er det sværeste barometer, som vi har lavet i år.

Sådan lyder det fra Ekstra Bladets Travredaktion.

- Det svære har ikke været at finde den øverste, det gav ligesom sig selv, men det har svært at vurdere de øvrige alle de boblere, der er i laget under Come On Hugo.

Annonce:

- Hvad vægter højest, jævne resultater som toårige, eller en debut som Steen Juuls Chardon, der åbner sin karriere med at blive toer i en 1.16-tid. Den kunne godt have været med, og er den dårligere eller bedre end Certainly A Winner fra Tomas Malmqvist. Hesten har kun startet en gang. Det var i Opdrætningsløbet, hvor den blev nummer fire. Det er også en flot debut. Hvordan står de to i forhold til Chief One - det ved vi ikke endnu, siger Mogens Jensen.

- Sagt på den korte måde: Vi er faktisk kun sikker på nummer et indtil videre i den årgang. De øvrige er enormt svære at vurdere mod hinanden.

Ekstra Bladet vil gennem sæsonen løbende vende tilbage med opdaterede barometre for de 3-årige hingste.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: