Fantastisk karriere til Hall Of Fame
Nogle af de store øjeblikke i Preben Kjærsgaards flotte karriere. Odense-træneren blev lørdag aften præsenteret i Hestesportens Hall Of Fame
Unghestestjernen Handybus
Preben Kjærsgaard indledte sin trænerkarriere på Billund Trav, og efter at være konge på Danmarks længste travbane, blev han hentet til Charlottenlund Travbane, der i 80'erne var lokomotivet for dansk travsport. Her blev han champion (den kusk, der har flest sejre på et år). I 1983 sendte han to-årige Handybus i løb for første gang. Den tegnede til at blive Danmarks næste Tarok - og var en stjerne som to og tre-års. 1. november 1984 vandt Handybus kørt af Preben Kjærsgaard Gran Premio Orsi Mangelli på San Siro-banen i Milano - et af Europas største treårsløb. Desværre blev Handybus aldrig den store stjerne som ældre traver. Efter derbysæsonen blev Handybus solgt for et millionbeløb til Belgien.
Fotograf: Burt Seeger
80'erne blev jubleårene
På Charlottenlund Travbane kæmpede Preben Kjærsgaard med Steen Juul og Axel Jacobsen om herredømmet. Dengang var der løb både onsdag og søndag på landets største bane. De gode heste fra provinsen blev ofte flyttet til de største trænere på Charlottenlund. Det var også i 1980'erne, at Preben Kjærsgaard præsterede sin største stjerne: Medow Roland.
Fotograf: Burt Seeger
Medow Roland var stjernen i Danmark
Uden sammenligning var Medow Roland stjernen i dansk travsport. Den vandt kørt af Preben Kjærsgaard Danmarks største internationale løb - Copenhagen Cup - tre gange 1988 - 1989 - 1990 - desuden vandt hesten også Oslo Gran Prix.
Fotograf: Burt Seeger
Forlod Danmark
Preben Kjærsgaard forudsagde, at dansk travsports guldære var forbi. Han forlod Danmark - og via Belgien og Gelsenkirchen valgte han til sidst svenske Halmstad, hvor han havde en fin forretning.
Fotograf: Morten Langkilde
Kjærsgaards nye stjerne
Frække Frederik - sikrede Preben Kjærsgaard sin anden danske Derbysejr. Den første kom allerede i Billund-årene med Adam Parodiso. I 2002 kørte han atter over målstregen som vinder af Danmarks største travløb.
Fotograf: Morten Langkilde
Rakte til mere
Frække Frederik vandt senere Mesterskab for Danmark - og den deltog også to gange i Nordeuropas største travløb Elitloppet.
Fotograf: Burt Seeger
Har vundet over 3000 sejre
Der er et stykke op til Danmarks oftest vindende sportsmand kollegaen Birger Jørgensen, der har vundet 8000 sejre - men Preben Kjærsgaards over 3000 sejre er et flot antal.
Fotograf: Burt Seeger
Smukke Frederik
Preben Kjærsgaards stjerne tiltrak sig stor opmærksomhed - både på grund af det flotte udseende og et fedt navn.
Fotograf: Morten Langkilde
Flyttede hjem til Odense
I 2014 flyttede Preben Kjærsgaard hjem til Fyn. Sammen med hustruen Anita købte han en gård ved Tommerup.
Fotograf: Morten Langkilde
Den gamle kunne endnu
I 2009 vandt Preben Kjærsgaard Jydsk 4-årings Grand Prix med Nimble. Det var Preben Kjærsgaards anden sejr i provinsens største travløb. Den første kom i 1978 med Adam Paradiso.
Fotograf: Anders Brohus
Beviset
Diplomet, som Preben Kjærsgaard fik overrast til Hestesportens Galla. Beviset på optagelsen i Travsportens Hall Of Fame.
Fotograf: Dansk Hestevæddeløb