Før millionløb: Styrken er i opløbet

Repay Merci og Knud Mønster uheldige med startsporet til Hugo Åbergs Memorial, men det rører ikke Skive-træneren

Knud Mønster skoer selv verdensstjernen Repay Merci. (Foto: René Schütze)
Knud Mønster skoer selv verdensstjernen Repay Merci. (Foto: René Schütze)

På tirsdag kæres det store sprinterløb, Hugo Åbergs Memorial 2015.

Her skal til ti heste køre om førstepræmien på hele 1 mio. svenske kroner – heriblandt danske Knud Mønster, efter at Repay Merci mandag fik tildelt den sidste plads i feltet.

Lodtrækningen om startsporene faldt uheldigt ud for Knud Mønster, som skal starte fra spor ti.

- Spor ti er aldrig godt på sprint, men omvendt kan man også sige, at havde jeg fået førsterække, så havde jeg alligevel ikke taget spids, fordi han er ikke ret hurtigt fra start, siger Knud Mønster og fortsætter:

- Jeg risikerer selvfølgelig at tabe lidt mere afstand, nu når jeg starter fra anden række, men jeg ligger som regel altid sidst til at starte med, så det ændrer ikke noget overhovedet for os, selv om det igen aldrig er godt at få startspor 10.

Mønster fortæller videre, at Repay Mercis store styrke ligger i opløbet, og derfor ændrer det dårlige startspor heller ikke på forventningerne, som dog hele tiden har været ganske stille og rolige.

- Han er oppe imod gode heste, og da han er selv en god hest, så det er et løb, hvor alt kan ske. Så jeg er ikke den, der bliver overrasket, hvis han er med helt fremme, men jeg bliver heller ikke skuffet, hvis han bliver nummer syv eller otte og så videre, slutter Knud Mønster.

Hugo Åbergs Memorial

Tirsdag 28. juli - Jägersro

1 Royal Fighter
2 B. B. S. Sugarlight
3 Mosaique Face
4 Oasis Bi
5 Vincennes
6 Creatine
7 Maven
8 Delicious U. S.
9 On Track Piraten
10 Repay Merci

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer