Frækkerten ordnede alle

Nok'En Frækkert var som ventet suveræn i Travliga 1-løbet på Charlottenlund Travbane

Reaktionerne efter Travliga 1-løbet Otto Hallings Mindeløb på Charlottenlund Travbane. (Video: Anders Stoffer)

Se interview med Anita Bakkegård og og Jörgen Sjunnesson herover

CHARLOTTENLUND (Ekstra Bladet): Helt som ventet, så det blev det storfavoritten Nok'En Frækkert, der vandt Travliga 1-løbet på Charlottenlund Travbane.

Parret styrede hver en meget af løbet. Nok'En Frækkert strøg til spids fra start, og Jörgen Sjunnesson havde ingen problemer med at afvise Scirocco Sisa og Steen Juul, der lige testede den svenske kusk intentioner.

Det blev feltets anden Steen Juul-hest, Classic Grand Cru, der senere i løbet gik frem og satte tempoet op. Det kostede den gamle traver nogle placeringer, og den kom i mål som nummer fem - lige efter staldkammeraten. 

  Travklub - 24. jan. 2016 - kl. 10:00 Fin weekend for travklubben

I fronten af feltet sænkede Jörgen Sjunnesson lidt af tempoet i opløbssvinget, for derefter at lade Nok'En Frækkert spurte i mål. Den vandt foran en stærkt afsluttede Ray-Ban og J T's Crown - begge heste, der har mere i sig.

Anita Bakkegård træner Nok'En Frækkert, og det var årets første sejr, der kom i hus i første forsøg.

- Det er mægtigt stort. Det er en fantastisk måde at starte året på ved at vinde på Lunden, sagde den glade amatørtræner i tv-interviewet med Ekstra Bladet.

Inderst kører Jörgen Sjunnesson en sikker sejr hjem til Nok'En Frækkert. Ken Ecces Ray-Ban afsluttede stærkt i sporene til andenpladsen, og der var også et plus til J T's Crown, som Birger Jørgensen sad bag. (Foto: Martin Timm Holmstav)
Inderst kører Jörgen Sjunnesson en sikker sejr hjem til Nok'En Frækkert. Ken Ecces Ray-Ban afsluttede stærkt i sporene til andenpladsen, og der var også et plus til J T's Crown, som Birger Jørgensen sad bag. (Foto: Martin Timm Holmstav)
 

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer
Annonce:
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere