Gik kold til sidst

Jeppe Juel forklarer, hvorfor han sendte Orali frem i et tidligt angreb

Copenhagen Cup-vinderen Orali med Jeppe Juel. (Foto: Lasse Jespersen)
Copenhagen Cup-vinderen Orali med Jeppe Juel. (Foto: Lasse Jespersen)

MALMØ (Ekstra Bladet): Udefra set så det ud til at gå galt. Og Jeppe Juels taktikvalg i hurtigløbet på Jägersro-banen i Malmø tirsdag aften bar da heller ikke frugt.

Han kørte en sæsondebuterende Orali, der sidste år vandt Copenhagen Cup, og hesten fik på den sidste kilometer lov til at arbejde for havren. Den kom i mål på en sjetteplads.

- Jeg valgte at køre frem udvendigt på Truculent, dels fordi tempoet var for lavt, og dels fordi jeg gerne ville være med til at bestemme i løbet. Jeg vidste, at Joakim Lövgren ville komme fremad med Alfa De Vinci, og den ville jeg holde bag mig, sagde Jeppe Juel efter løbet til Ekstra Bladet.

 Se også: Hesten ved nok ikke, at den er 12 år

- Vi kom til at køre om det, og Orali blev træt til sidst. Jeg er tilfreds med ham, og jeg er sikker på, at han har haft godt af det her løb, og jeg tror, at han er meget bedre næste gang.

Flere opgaver
Jeppe Juel ser flere muligheder for næste start, og han vil nu hjem til Vindblæs for at vælge en passende opgave på vejen mod titel-forsvaret i Copenhagen Cup.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere