Her er Classic Grand Crus fremtid

Ejeren Jürgen Hanke vil have, at jernhesten fortsætter med at løbe løb. Det bliver for en træner i Berlin

Classic Grand Cru har givet de danske travfans mange glæder. (Foto: Martin Timm Holmstav)
Classic Grand Cru har givet de danske travfans mange glæder. (Foto: Martin Timm Holmstav)

Den tyske hesteejer Jürgen Hanke har planen klar for travhesten Classic Grand Cru, der på søndag forlader Steen Juuls træningskvarter.

Den danske træner synes ikke, at hesten i en alder af 13 år skal fortsætter løbskarrieren, men det er ejeren uenig i.

  Se også: Danmarks bedste forlader landet

- Jeg blev godt nok lidt overrasket, da Steen Juul fortalte, at han ikke ville have hesten mere. Men Steen har det med at overraske, siger Jürgen Hanke, der på ingen måder afbryder samarbejdet med det danske travikon.

- Jeg har en hoppen efter Classic Grand Cru hos Steen Juul, og han får minimum en ny åring til juli. Der bliver nyt blod at arbejde med, siger tyskeren til Ekstra Bladet.

Se også: Jeg græder, når vi tager afsked

Hesten har haft en fantastisk karriere, hvor den siden den var to år har indløbet 6,7 millioner kroner i præmier.

Den har startet 154 gange og vundet 41 sejre. Mest imponerende er det, at Classic Grand Cru aldrig har galopperet. Den har uanset løbshændelser og underlag holdt sig i trav.

Se også: De fem største bedrifter

Leder efter en ny Classic Grand Cru

Steen Juul har haft Classic Grand Cru i træningen, siden hesten var et år. (Foto: Anders Brohus)
Steen Juul har haft Classic Grand Cru i træningen, siden hesten var et år. (Foto: Anders Brohus)
 

De egenskaber har hesten med blandet succes forsøgt at give videre i avlen.

- Jeg vil have, at hesten både skal løbe løb for Berlins førende træner, Thorsten Tietz, og også virker i avlen. Jeg laver en god pris i denne sæson, hvor man ved levende føl skal betale 1000 euro (7500 kroner), og husk på at den tyske moms kun er syv procent, siger Jürgen Hanke.

Trav - 18. feb. 2016 - kl. 15:56 Steen Juul: Jeg tog beslutningen

Han indregistrerer selv sin føl i Danmark og Sverige. Pt. har fire danske travtrænere, Morten Juul, Kaj Jensen, Martin Hansen og Steen Juul, heste i træning fra den tyske stutteriejer.

- Min fremtid er i Danmark og Sverige, siger han og tilføjer.

- Jeg fik 14 føl. Det er mit håb, at jeg blandt dem har en ny Classic Grand Cru. I forvejen har jeg opdrættet Tycoon Conway Hall, som er Classic Grand Crus afløser som staldens bedste hest hos Steen, siger Jürgen Hanke.

Sejren i Harald Lunds Mindeløb 2013 var en forløsning for Steen Juul. Mange havde inden dømt hesten ude. (Foto: Lasse Jespersen)
Sejren i Harald Lunds Mindeløb 2013 var en forløsning for Steen Juul. Mange havde inden dømt hesten ude. (Foto: Lasse Jespersen)
 

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

1 af 2 Steen Juul har haft Classic Grand Cru i træningen, siden hesten var et år. (Foto: Anders Brohus)
2 af 2 Classic Grand Cru har givet de danske travfans mange glæder. (Foto: Martin Timm Holmstav)
1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere