Hesteejere i chok efter overraskende sejr

Amatørhesten Cerveza fra Aalborg skal bide skeer med de største i det jyske travderby - Jydsk 4-årings Grand Prix - om to uger

Se den overraskende sejr her og hør ejernes reaktion. Cerveza har nummer seks. Video: Fast Track

Den amatørtrænede travhest Cerveza beviste med søndagens overraskende sejr i kvalifikationen til Jydsk 4-årings Grand Prix, at den kan begå sig mod årgangens bedste heste.

Ejerkredsen, tre kammerater fra Aalborg-området, går deres største oplevelser i møde, når der i storløbsfinalen skal kæmpes om 660.000 kroner.

- Vi er lidt i chok efter sejren, og de andre ejere har ikke sovet siden. Men de sidste 100 meter af løbet var et adrenalinkick uden lige, og der kommer nerver på frem mod finalen. Jeg har da også kigget lidt ekstra til ham her til morgen, fortæller amatørtræner og medejer, Lars B. Larsen til danskhv.dk.

Mødte de store navne
Med kun fem starter på bagen og 30.000 kroner på præmiekontoen var Lars B. Larsen-trænede Cerveza den hest, der havde tjent klart mindst i sit kvalifikationsløb til Jydsk 4-årings Grand Prix.

Cerveza mødte flere større årgangsnavne, der har tjent op imod en halv million kroner, og hos spillerne var han dog også kun den femte mest spillede hest.

- Det er helt utroligt. Vi vidste godt, at det var en god hest, men jeg troede ikke, at den nåede at blive klar i år. Den er fortsat med at vokse, så den har bare fået tiden til at udvikles sig, så vi havde ikke drømt om, at vi skulle stå her nu, siger Lars B. Larsen.

Finalen afgøres søndag 1. juli på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus.

Stald Fairhills sammen med Kenneth Andersen og Cerveza efter sejr i fireårsprøven. Foto: Ole Hindby/Dansk Hestevæddeløb
Stald Fairhills sammen med Kenneth Andersen og Cerveza efter sejr i fireårsprøven. Foto: Ole Hindby/Dansk Hestevæddeløb
 

Jydsk 4-årings Grand Prix

De er kvalificerede til finalen 1. juli
Champions Peak, Chablis, Cerveza
Confidence, Chock Nock, Chief One
Cool Shadow, Clay Neergård, Chelsea
Close To Heaven
Come On Hugo (wild card), Cult Egedal (wild card)

De står på ventlisten til wildcard
Cheri de Vie, Charming Kiss, Cash Sali, Counterstrike, Chio Gilbak, Cointreau

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere